City Guides New York

5 Napkin Burger i New York

Vi var stort set lige ankommet til byen, der aldrig sover – ramt af jetlag og selv klar til at hoppe i dynerne. Men vi tjekkede ind på hotellet og begav os straks på jagt efter mad – det var jo fredag og byen var fuld af burgere!

Vi boede på 17th Street lige ved Union Square, og i New York skal man som bekendt ikke gå ret langt for at finde et godt måltid mad. Vi rendte således lynhurtigt ind i den amerikanske diner-kæde, 5 Napkin Burger, som jeg havde læst om på bl.a. Zagat, en guide til det amerikanske spise- og natteliv.

Five-napkins-burger

Maden, der kom flyvende

Stedet var proppet, men som det er gældende for mange spisesteder i New York, kan man tage plads i baren og vente til et bord bliver ledigt. Vi fik to dejligt store øl (som måske ikke hjalp synderligt på trætheden) og fik snart et bord og med kyndig vejledning bestilt to af husets burgere, samt en omgang “Hell’s Kitchen Wings”.

Five-napkins-burger2

Hvad der måske overraskede mig lige så meget, som at vi fik bord med det vuns var, hvor hurtigt maden også blev serveret. 3-2-1 så kom de varme og lige så hotte chicken wings flyvende, og de smagte – jovist forbandet stærkt –  men også åndssvagt godt. Og blue cheesen dulmede måske tungen lidt og komplimenterede vingerne godt.

Five-napkins-burger3

Hurtigt derefter blev to burgere serveret – en Original 5 Napkin Burger og en Bacon Cheddar, udvalgt fra sortimentet på 10 forskellige burgere. Min kæreste var den eventyrlystne og fik varianten med gruyere, karameliserede løg og rosmarin mayonaise.

Five-napkins-burger4

En gastroburger og en klassiker

I mit seneste indlæg skrev jeg godt nok, at alle de burgere, vi smagte i New York, var meget klassiske cheeseburgere uden for mange dikkedarer, og denne “Original 5 Napkin” burger må derfor være undtagelsen, der bekræftede reglen. Det var klart den mest markante “gastroburger”, vi fik på ferien. Tilgengæld var bøf, bolle og fyld så suverænt som det kan fås!

Five-napkins-burger5

Jeg var mere konservativ og havde valgt den klassiske variant, som vi måske også begge blev enige om var den bedste af de to. Med en perfekt stegt bøf, en dejlig cheddar, “black label” bacon, løg, salat og tomat og en blød, hvid sesambolle markerede burgeren sig som en perfekt start på en uges burgereventyr i New York.

Fritter og dip var tydeligt hjemmelavet og smagte klassisk og godt.

Five-napkins-burger6

Five-napkins-burger7

En typisk amerikansk diner med suveræne burgere

Stemningen på 5 Napkin Burger var uden tvivl meget american diner – bestemt hyggelig, men ikke unik eller med et særligt særpræg, som får oplevelsen til at stå ud. Altså måske bortset fra det store udvalg af burgere, der gjorde det frygtelig svært at beslutte sig.

5 Napkin var så også det eneste sted, der rent faktisk havde så mange forskellige burgervarianter på kortet, hvor vi ved næstkommende burgerbesøg lærte at man oftest kun kan vælge mellem ham- eller cheeseburgere. Udover burgere var der også et bredt arsenal af retter på kortet – alt fra sushi til salater og tacos, og stemningen osede af fredagsdrinks og fyraftensøl. Måske kan man være så fræk at sammenligne det lidt med Hard Rock og TGI Fridays?

Men 5 Napkin fungerede fin som en start på ferien og formåede at holde os vågne de ekstra timer, det tog os at vænne os til New Yorks tidszone og overkomme det værste jetlag. Måske led oplevelsen nok lidt under at være den første på turen, for de næste mange burgerbesøg kom hurtigt til at overskygge hvad der faktisk var en ret suveræn burgeroplevelse.

Tag på 5 Napkin Burger, hvis du:

  • vil besøge en ægte New Yorker-diner
  • har lyst til at smage sjove og eksperimenterende (gastro)burgere
  • er en gruppe, der skal starte en sjov aften med god mad og drinks
  • og kæresten ikke kan blive enige om I skal have sushi eller burger – hér kan I få det hele ;)

Five-napkins-burger8

Når du er i New York

5 Napkin ligger flere steder på Manhattan, bl.a. tæt ved Union Square, i Hells Kitchen og på Upper Westside. Deres burger koster $14-$17, altså ca. 80-100 kr. Find dem på deres hjemmeside her – det er bestemt et besøg værd!

5 Napkin Burger i New York3.6875Pigen2013-10-03 22:53:25Den første burger, vi smagte på vores ferie i New York, var på 5 Napkin Burger. En god, gedigen amerikansk diner, der serverede chicken wings og gastroburgere.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    TheBurgerMan
    04/10/2013 at 08:58

    Kan du ikke lave endnu en burger top-liste over de bedste burgere i udlandet, så man kan klikke sig ind og se?

    • Reply
      Pigen
      04/10/2013 at 09:12

      Jo, det kan du tro!

  • Reply
    Aileen A
    04/10/2013 at 15:12

    Flotte, levende billeder! Jeg er selv ret vild med atmosfæren på 5 Napkin Burger :-) Jeg glæder mig forøvrigt og er rigtig spændt på, hvordan dine billeder fra Burger Joint er, da lyset jo tit er ret så dæmpet i den lille burgerjoint gemt bag receptionen :-).

    • Reply
      Pigen
      07/10/2013 at 22:31

      Tak skal du have! Ja, der var bestemt hyggeligt – og ligeså på Burger Joint. Jeg skal nok snart poste et indlæg om min oplevelse dér :)

  • Reply
    Rystende gode burgere på Shake Shack i New York - Pigen & Pomfritten
    24/10/2013 at 09:11

    […] i New York, da de både oplevelses- og smagsmæssigt ligger ufatteligt langt fra hinanden. Fra en diner-style gastroburger til en hypet bistro burger på en irsk ølbar, en skjult burger joint på et fancy hotel og nu en […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.