Om Pigen & Pomfritten

I min familie har vi altid gået op i at spise og lave mad. Vi sidder ofte ved bordet med munde og maver fulde og planlægger, hvad vi skal have at spise ved næste måltid.

Særligt banker mit hjerte dog for mad, hvortil man kan få lov at spise pomfritter – hvilket heldigvis ikke sætter så mange begrænsninger. Og vågner jeg en weekendmorgen med et lidt tungere hovede end normalt, kan menuen sagtens få lov at bestå udelukkende af pomfritter.

Ja, det er måske barnligt (og til tider usundt) at være en sucker for pomfritter, burger, nachos, pizza og alt det andet fedtede stads, som oftest bliver associeret med junk. Men derfor sætter jeg også en dyd i både selv at lave – og spise – ovennævnte sager efter opskrift og råvarer af høj kvalitet.

Jeg håber du kan finde inspiration i mine mange opskrifter – også dem, der ikke har så meget med pomfritter at gøre. Og i mine anmeldelser, hvor jeg forsøger at skabe et overblik over, hvor i København (i første omgang), du kan finde byens bedste burger.

Mine billeder bliver taget med et Fujifilm x100s eller et Nikon D7100 med enten 17-55mm eller 35mm objektiv. Hvis jeg redigerer mine billeder, gøres det i Photoshop.

Har du spørgsmål, kommentarer, gode opskrifter eller forslag til nye burgers og spisesteder, der skal anmeldes, så kontakt mig på mail@pigenogpomfritten.dk.

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvem der gemmer sig bag “pigen”, kan du læse mere her.

Rigtig god pomfrit-appetit!

name

Pigen2 Pigen3 Pigen

© 2013 Pigen & Pomfritten. Tekst og fotos må ikke gengives uden tilladelse.

26 Comments

  • Reply
    Mathilde
    14/10/2014 at 18:45

    Hej!

    Jeg faldt tilfældigt over din blog i min søgning efter en opskrift på brownies… Og jeg må vist hellere følge med i, hvad der sker her på din blog!

    Jeg ELSKER også burgere og pommes frites ligesom dig – især pommes frites (Dem kan man altid spise)!

    Hilsen fra en anden pomfrit-tosset pige ;)

    • Reply
      Pigen
      04/11/2014 at 13:44

      Dejligt med endnu en pomfrit-pige! Velkommen til :)

  • Reply
    Michael
    23/07/2016 at 22:24

    Har du prøvet Surf Shack i Malmø?

    Fantastiske burgere og fik ved denne lejlighed garlic fries med parmesan..

    Kan kun anbefale det, hvis du skulle komme forbi Malmø..

    Bh, Michael

    • Reply
      Pigen
      12/10/2016 at 09:52

      Ja, der har jeg været – men jeg missede da totalt deres garlic fries med parmasan(!). Jeg må tilbage! Tak for tippet :)

  • Reply
    SARAH LA COUR
    18/01/2017 at 14:05

    PRØV LIGE TUGG BURGERS I LUND, BORÅS ELLER GÖTEBORG I SVERIGE. HÅBER VIRKELIG DE KOMMER TIL DANMARK PÅ ET TIDSPUNKT.
    KH SARAH

    • Reply
      Pigen
      08/02/2017 at 14:26

      Tak for tippet – det vil jeg huske, hvis jeg kommer på de kanter :)

  • Reply
    Martin
    09/02/2017 at 11:44

    Hej Pigen,
    Super fed blog du har. Med rigtige gode anmeldelser.
    Nu har måske ikke læst alle dine anmeldelser, men hvor meget fokus mener du at den syltede agurk i burgen skal have. Jeg mener jo personligt at når man (caféer/restauranter) bryster sig af at sælge en Original Amerikansk burger, så er de også er forpligtig til at smide en rigtig “Dild pickle” i burgeren. Og ikke en Skandinavisk sukkersød Beuvais eller endda en frisk agurk :-)

    • Reply
      Pigen
      30/07/2017 at 13:09

      Hov, undskyld det voldsomt sene svar – din kommentar var lige røget min næse forbi! Jeg er meget enig, der hører altid en god, syrlig pickle (eller hjemmesyltet agurk) til en burger. Den friske slags er blasfemi i min optik :)

  • Reply
    Jan Peter
    26/02/2017 at 12:19

    Prøv også Blaabjerg & Madsen på Godthåbsvej. Frederiksbergsk nyfortolkning af en burgerjoint.

    • Reply
      Pigen
      30/07/2017 at 13:09

      Noteret!

  • Reply
    Karen Andersen
    04/03/2017 at 12:01

    Hej Pigen….
    Jeg har lige prøvet din opskrift på aioli, men den smager ikke helt godt. Jeg har brugt øko koldpresset rapsolie, men syntes den har en “ram” eftersmag!!! Har du en idè til hvad jeg evt. kan kommei????
    Din ketchup smager fantastisk.
    Det var tilfældigt at jeg kom ind på din side, men vil helt sikker kigge igen.
    Karen

    • Reply
      Pigen
      05/03/2017 at 13:24

      Hmm, det lyder mærkeligt! Det kommer jo meget an på, hvilken olie, du bruger – og de kan smage meget forskelligt. Nogle smager meget igennem og kan give en lidt fad smag – jeg ville prøve at kompensere med mere eddike eller lidt citronsaft. Måske kan det også være det hvidløg du bruger – prøv evt. at lave mayonaise-basen først og smag den til inden du kommer hvidløg i.
      Lad mig høre hvordan det går!

      • Reply
        Joachim Holgersen
        01/07/2017 at 04:29

        Lad mig først og fremmest sige at jeg er stor fan af din blog!

        Angående mayonnaise, som jeg også selv flittigt rører, så vil min anbefaling være at holde dig langt væk fra koldpressede olier hvad enten det er raps eller oliven. De smager simpelthen af for meget, og det vil med garanti være derfor at din aioli har en lidt besk eftersmag. Man kan selvfølgelig også omvendt med fordel bruge olie der smager af noget, men man skal være lidt forsigtig og overveje hvad mayonnaisen skal bruges til. Selv bruger jeg oftest den billige discount rapsolie.

  • Reply
    Bo Bjerre Hansen
    10/03/2017 at 19:34

    Tak for en virkelig fed blog!
    Kan du anbefale en burgerleverandør, som kommer til din fest, griller, samler burgere, pomfritter, og helst også milkshakes?
    (har googlet forgæves efter noget der ligner kvalitet)

    • Reply
      Pigen
      11/03/2017 at 09:04

      Hmm, det har jeg ikke selv prøvet – men jeg ville nok forsøge nogle af de foodtrucks, der holder til rundt omkring. Fx enten Black Cock, Burger Jack eller sådan noget. Skal nok lige prøve at holde øjne og ører åbne!

      • Reply
        Pigen
        30/07/2017 at 13:11

        Nu har jeg lige været på Musik i Lejet, hvor Gastrotrucken holder til (læs min anmeldelse derfra). Dem kan man leje og det er altså en dejlig burger!

  • Reply
    Challeng
    07/04/2017 at 01:59

    Har du været i Moshi Burger på Amagerbrogade 86 for at prøve den japanske Burger stil?

    • Reply
      Pigen
      12/04/2017 at 15:42

      Nej, den har jeg ikke prøvet (endnu) :)

  • Reply
    Torben Andersen
    27/05/2017 at 18:14

    Man kan da ikke andet end, blive lidt forelsket i en passioneret burger-pige :) Anyway, Wedoburgers er åbnet på Islands Brygge, og efter lidt logistiske startproblemer (eller nærmere: kortvarigt druknet i succes) er de ved at få styr på deres afhentningstider, og priserne burde få McD til at ryste lidt. Prøv det ;)

    • Reply
      Pigen
      13/06/2017 at 16:19

      Av, det var gået min næse forbi! Tak for tippet – det er noteret :)

  • Reply
    Christian
    14/06/2017 at 16:58

    Faldt lige over din skønne blog
    Sikker på at du ryger på Roskilde af og til og vil derfor slå et slag for at du tester Kristinedals cheseburger (du ved den nede ved Grøn/Arena). Den svinger en smule i kvalitet men er en af de allerbedste jeg har prøvet. Ved dog godt, at min oplevelse kan være meget utroværdig, når nu den er skabt i Roskilde sammenhæng :-)

    • Reply
      Pigen
      14/06/2017 at 17:41

      Haha, jeg sidder netop og er ved at skrive et indlæg om Roskilde! ;) Og Kristinedals burger er nemlig den bedste, jeg er kommet omkring på festivalen – dog er jeg ikke stor fan af deres “grove” bolle.. Men jeg har set, at YoBurger også planlægger en tilstedeværelse og så tror jeg altså godt jeg ved, hvor jeg skal pleje mine tømmermænd! :)

  • Reply
    Susanne
    21/09/2017 at 15:18

    Har fulgt din blog i 1 års tid efterhånden og den er vildt inspirerende. Man bliver godt nok lækkersuiten i ny og næ.
    Hvad med at prøve at komme 15 km. ud fra København, nærmere bestemt Sallie´s, Roskildevejen 251, Albertslund.
    Det er et gammelt amerikaner motel, hvor de har lavet en super diner med top lækre burgere og hjemmelavede shakes, som er fantastiske.
    Den er helt klart et besøg værd.

  • Reply
    Pernille
    13/11/2018 at 11:40

    Hej
    Hvor mange personer er dine opskrifter til – jeg kigger på din lækre laksetartar og skal lave til 10-12 personer?

  • Reply
    Tom Tietze
    04/05/2019 at 11:26

    Hej Pigen
    Jeg kan ikke se om du stadig er aktiv ?
    i så fald kunne jeg godt tænke mig at mødes med dig i
    professionelt øjemed.
    Hvis du er blevet nysgerrig så send mig venligst 3- 4 datoer og tidspunkter der passer dig,
    så kan jeg passe det ind i min stramme kalender.
    Rigtig god weekend
    BH Tom

  • Reply
    Trine Schat-Holm
    03/11/2019 at 11:45

    Hej,
    Er det muligt at leje stedet til privat fest? Og I så fald hvor mange gæster kan der være til spisning?

    Venlig hilsen

    Trine Schat-Holm

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.