Tømmermændsmorgenmad til ud på eftermiddagen
Og brunch – dét kan man i hvert fald få på Luna’s Diner. Og man kan vist heller ikke klandre selskabet for ikke at gå all in. I weekenden serverer Luna tre forskellige brunch(es?) – vel at mærke helt indtil kl. 15. Du kan snuppe en vegetarisk eller et par selvforklarende “Popeye” og “Sunrise” (læs: for mænd og for damer).
Drengene om bordet – som om muligt havde det en kende værre end undertegnet – hoppede på Popeyes og en næsten lige så grov “Sweet dreams”, men jeg selv valgte en Croque Madame. Der kom jo fritter med.
Jeg har anmeldt Luna’s Diner før – faktisk flere gange. Både en burger på Luna på Christianshavn og en anden burger på Luna på Vesterbro. Og jeg har begge gange klandret Luna for at ville lidt for meget på en gang, på kompromis med kvaliteten.
Luna tager munden for fuld
Det samme er måske desværre også gældende for deres brunch. Hvis man sammenlægger elementerne i alle deres 9 morgenmadsretter (10 i hverdagene), foruden 10+ sideorders – og vi tæller stadig kun morgenmad – kan jeg vitterligt ikke komme i tanke om en eneste ting, der skulle “mangle”.
Kortet byder på både chicken nuggets, pandekager, vafler, pølse, alverdens æg, toasts, bagels, hashbrowns, fritter, morgenmadsburgere(!) – to name a few.
Nuvel, det er måske Lunas kendetegn at komme grapefrugt og vandmelon på alle deres serveringer, men jeg ville foreslå de skar lidt ned på kvantiteten og fokuserede på færre med bedre ting. Man kan selvfølgelig være uenig.
Min anmeldelse | |
---|---|
Mad | |
Drikke | |
Betjening | |
Stemning | |
Value for money | |
Samlet: |
En kedelige madame
Men utroligt nok – ud fra ovenstående betragtning – syntes jeg faktisk at min Croque Madame var en anelse kedelig.
Toastbrødet var tørt, osten smagsløs og ægget lå som et spejlæg på toppen – istedet for som en integreret del af retten.
Fritterne dertil var melede og manglede salt. Øv. Jeg fortrød i hvert fald lidt, at jeg ikke var hoppet med på de mere spraglede brunch-tallerkener.
Selvom drengene om bordet ikke just heppede hurra for dem – men de var egentlig også ret stille denne søndag morgen ;)
Hvad madamen dog manglede i spræl, hev jeg hjem i den tilvalgte Oreo Cookie milkshake. Hold nu op den var vild! Og iøvrigt fantastisk god.
Gå all in på Luna
Man kan måske fornemme af min anmeldelse, at jeg ikke er Luna’s største fan. Og det er måske heller ikke fair at jeg klandrer dem for at gå all in. De skal have ros for at turde skille sig lidt ud i det københavnske cafébillede og tilbyde noget unikt – men det er vist bare ikke noget for de ubeslutsomme (læs: mig!).
Jeg er nu engang sådan et madøre, der hellere vil have lidt men godt, og det gælder både på burgerbarer, caféer og gourmetrestauranter, men hvis du på en søndag bare har lyst til det hele – eller ikke ved hvad du vil have før du sidder midt i det, så er Luna’s Diner bestemt et besøg værd.
En Croque Madame koster 116 kr. og deres overdådige brunch 189 kr.
Men fortæl mig endelig, hvad I synes om Luna’s Diner og om I er fan af deres unikke stil?
Lokation
Luna’s Diner ligger på Vesterbrogade 42 og endvidere på Sankt Annæ Gade 5 på Christianshavn. Find deres hjemmeside her.
6 Comments
Anders Damm Gastromand
10/03/2014 at 23:25Hold da helt op for en omgang! Ligner det klassiske brunchproblem (jeg er ikke fan af konceptet!). Og måske er det bare mig, men falder den Croque ikke helt uden for Diner-konceptet? For fanden den ser sørgelig ud! Uden at have besøgt stedet tror jeg, du har været for flink:)
Pigen
12/03/2014 at 11:56Hehe, jamen du har helt ret! Det er i virkeligheden nok den samme kamp, jeg har med byens burgere. Men der er selvfølgelig delte meninger, og for dem, der ønsker kvantitet fremfor kvalitet er Luna bestemt et rigtig fint sted.
Jeg tror dog der er noget i min vægtning af “pomfritterne” (ratings), der går galt og at det er milkshaken (som dog også var virkelig god) der trækker den samlede rating op.
Ida
12/03/2014 at 11:03Synes faktisk deres wekeend-brunch er fantastisk , absolut mit ynglings sted i byen når man skal have brunch i weekenden!! , og synes det går all-in på “american diner” med deres popeye og sunrise :)
Af frokost retter er deres tuna-melt og lunas hotdogs FANTASTISKE !! og samtidig mener jeg de har byens bedste fritter og chipolte mayo
Er store fan af Lunas diner
Pigen
12/03/2014 at 11:58Tak for dit input, Ida! Og som jeg skriver, er der nok meget delte meninger om Luna.
På sin vis ville jeg også ønske, at de kunne overraske mig positivt – hvorfor jeg bliver ved med at give dem endnu en chance. Men det er bare ikke sket (for mit vedkommende) endnu, desværre.
Betina
14/03/2014 at 16:12Brunch tallerkner der vil for meget holder ikke. Det gør buffetter desuden heller ikke.
Hvad der holder er til gengæld ham her og hans burgere. Så det og tænkte at det måtte jeg fortælle dig:
http://www.buzzfeed.com/tashweenali/burger-porn-photographer?bffbfood
Pigen
16/03/2014 at 12:08Nemlig!
Og wow!! Han er godt nok vil. Mange tak for linket, der er masser af inspiration at hente der :)