Brød & bagværk Burger Opskrifter

Sødere og luftigere burgerboller

Jeg har en helt klar forestilling om, hvordan den perfekte burgerbolle skal smage og se ud. Opskriften kan hele tiden forbedres og dette er mit seneste forsøg på at gøre burgerbollen sødere og mere luftig.

Jeg har tilbragt en del af min ferie i sommerhus, hvor burgeren er obligatorisk på grillen. Det er som om den smager lidt bedre når den spises i det fri. Samtidig er det dejlige ved den hjemmelavede burger, at der altid er noget der kan tweakes på, afprøves og testes af.

Vi havde købt dejligt hakketkød hos slagteren, så vi syntes det var synd at røre en fars og grillede dem istedet blot med lidt barbeque-marinade på. Selvfølgelig blev de stadig formet i bøfpresseren (som du kan vinde lige hér), så de opnår den perfekte tykkelse – også når de skrumper lidt på grillen.

Fritterne blev lavet efter alle kunstens regler, og ketchup, mayo og dips blev hjemmerørt. Find alle opskrifterne her:

Opdateret opskrift på burgerboller

grillburger13

Og så blev burgerbollerne udsat for et lille eksperiment. Jeg er rigtig glad for Meyers opskrift, men er stadig på jagt efter den helt perfekte burgerbolleopskrift, som er tilpas sød, blød og luftig.

Meyers opskrift kan godt blive lidt kompakte, og jeg valgte derfor at tweake den lidt. Jeg endte med et resultat, som jeg faktisk blev ret tilfreds med. Bollerne blev desuden gemt til vi et par dage efter lavede pulled pork, og med en lille opfrisker i ovnen fungerede de fint igen.

 Til 16 stk:

  • 2,5 dl lunkent vand
  • 2,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 900 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 spsk honning
  • 15 g havsalt
  • 75 g blødt smør
  • 1 æg
  • Lidt mælk til pensling, samt sesamfrø

Fremgangsmåde

Lun vand og mælk til håndtemperatur og opløs gæren heri. Tilsæt dernæst æg, sukker, honning, salt og hvedemel. Ælt dejen sammen og tilsæt så det bløde smør. Ælt dejen smidig i 6-8 minutter på en røremaskine (alternativt ved håndkraft). Lad dejen hæve et lunt sted i en times tid.

Form dejen til boller (jeg fik det til 16 stk) og lad dem igen hæve en halv times tid – jeg pressede dem en bageplade for at sikre, at de blev flade og lod dem igen hæve en time. Jeg har faktisk ikke prøvet at lade være, men det kunne være interessant at se hvor luftige de så bliver.

Pensl bollerne med mælk og drys med sesamfrø. Bag bollerne ved 220 grader i ca 12-14 minutter.

Bollerne blev dejligt luftige og perfekte i størrelsen og smagte skønt – dog nåede de at stå og vente og blev derfor kolde. Jeg vil anbefale at spise dem lune – evt. lige opvarme dem i ovnen eller på grillen.

grillburger11

grillburger9

grillburger7

grillburger10

grillburger5

grillburger3

grillburger

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    Benjamin
    19/07/2013 at 17:12

    Kan du ikke anbefale Nose2Tails nye Diner-koncept? Deres burger skulle faktisk være ret så god og amerikansk, som jeg i hvertfald foretrækker :-D

    • Reply
      Pigen
      19/07/2013 at 17:20

      Den står højt oppe på todo-listen og skal nok prøve at nå forbi den snart! Har hørt lidt blandede meninger om de , men jeg synes ret godt om konceptet. Det skal dog nok ikke være et besøg på den varmeste dag :)

  • Reply
    Acie
    22/07/2013 at 10:59

    Nom, de ser gode ud! Jeg er personligt ret begejstret for briochen som burgerbolle – sød, blød og luftig. Haps.

    http://acie.looklab.dk/inspiration/mad/opskrift-sliders-brioche-burgerboller/

    Når det er sagt, så skal jeg helt sikkert også teste disse. Jagten på den perfekte bolle slutter vel aldrig gør den?

    KH
    Acie

    • Reply
      Pigen
      22/07/2013 at 11:13

      Av, din version ser også helt rigtig ud! Nej, den slutter aldrig, aldrig – hvilket vel også lidt er en del af det sjove ;)

  • Reply
    Pulled Pork Burger - Pigen & Pomfritten
    25/07/2013 at 20:47

    […] Hjemmelavede burgerboller […]

  • Reply
    Amanda
    21/10/2013 at 09:59

    Nøøøøj den her burgerbolle er god! Har prøvet at bage burgerboller før, men aldrig er de blevet så luftige og søde i smagen. Tak for opskriften!

    • Reply
      Pigen
      21/10/2013 at 16:49

      Ih, det er jeg glad for at høre! Jeg synes også selv de fungerer ret :)

  • Reply
    Sofie
    24/06/2015 at 12:07

    Så alt i alt skal de hæve i tre timer sammenlagt?

    • Reply
      Pigen
      25/06/2015 at 13:58

      Jeg får det til 2,5 time :)

  • Reply
    Johannes Skaun
    25/01/2018 at 01:06

    Prøv at tilsætte en smule kardemomme.
    Det kan pynte ret gevaldigt på en burgerbolle, hvis man ikke går for vidt.

    • Reply
      Pigen
      06/02/2018 at 16:10

      Hørt!

    Leave a Reply