Anmeldelser Burger

Café Gavlen: Nørrebro-beværtning med burger på tavlen

Gavlen8

I hjertet af Nørrebro

Café Gavlen ligger i hjertet af Nørrebro, imellem secondhand-bikse og Nørrebro Teater, på Ryesgade lige ved Sankt Hans Torv. Og dér har den ligget længe før den blev en café, som et klassisk værtshus. Stamgæsterne har holdt ved, mens klientellet nu også inkluderer brunchspisende børnefamilier og burgerelskere (blandt andet).

Men du kan stadig nyde klassisk smørrebrød til din Hof. Hvis du altså ikke vil smage én af de andre 40 forskellige slags øl fra både ud- og indland.

Interiøret på Gavlen er bevaret i den gamle, hyggelige ånd med gamle møbler og marskendiser-kunst på væggene. Og selvom vejret egentlig var til at sidde ude, slår vi os ned indefor i – hvad der føles som – en hjemmelig dagligstue.

Gavlen3

Imødekommende priser

Man bestiller og betaler i baren og kan i travle tidsrum således godt komme til at stå og vente lidt på at blive betjent. Men derefter kom vores drikkevarer tjept, og maden kom ligeledes hurtigt på bordet.

Priserne er venlige – en cola står i 26 kr., mens burgeren koster kr. 118. Jeg har også hørt ret godt om brunchen, som har en ligeså imødekommende pris på kr. 98.

Der er to burgere på kortet: en okseburger og en vegetar. Vi har bestilt to med oksekød, ost og bacon, samt hjemmelavede fritter og barbeque mayo.

Gavlen11

Burgeren blev serveret i en (desværre) lidt brun anretning, – og selvfølgelig skal man ikke prøve at kokkerere fritter og brød i andre farver, men det var bare svært at få øje på den grønne salat og røde tomat under den bastante bolle; en skål med rød ketchup kunne faktisk have pyntet en del (den stod dog i en flaske på bordet).

Gavlen

Bollen var, som ventet, ret kedelig og rigtig nok meget bastant – i både smag og konsistens. Men den skal have point for at have en blød skorpe (som jeg synes den skal være til en burger, så man slipper for at rive ganen op), og så havde den en god smag. Der var bare lidt for meget af den.

Gavlen10

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Bøffen var stegt for meget for min smag og var blevet lidt tør, men smagen var fin og fyldet gjorde det godt med lidt surt fra en dejlig, syltet agurk.

Fritterne smagte rigtig godt, men jeg synes de var en lille smule melede. Det opvejede den fine dip dog og selvom jeg ikke altid er fan af barbeque dip (i min verden er det noget man smører på bøffen), så gjorde den det godt i mayonaise-form.

I sin helhed en udemærket burger, hvor smagen bestemt var iorden. Mens  bollens konsistens og tykkelse, tallerkenens farvespil, samt bøffens stegegrad lægger op til forbedring.

Der var ikke plads til det denne aften, men næste gang skal deres overdådige kageudvalg helt sikkert smages!

Gavlen2

Gavlen6

Gavlen4

Praktisk information

Pris: 118 kr.
Adresse: Ryesgade 1, 220 København N
www.cafegavlen.dk

Gavlen7

Café Gavlen: Nørrebro-beværtning med burger på tavlen3.0625Pigen2013-06-17 19:08:20Jeg har en bekendt som om muligt er større burger-entusiast end mig, og han poster flittigt burger-cravings på diverse sociale medier. Og da jeg for tredje gang så et absurdt godt billede af Gavlens burger, måtte jeg selv afsted for at finde ud af, om den var ligeså god som den så ud.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Emma
    17/06/2013 at 22:57

    Hvor tit spiser du burgers? Jeg tager på, hvis bare jeg spiser en…… Misunder dit stofskifte :O

    • Reply
      Pigen
      18/06/2013 at 09:35

      Hej Emma. Hehe, jeg forstår godt din undren. Jeg spiser normalt ikke burgere sååå ofte, men med bloggen er det klart, at burgerindtaget er gået lidt op (og det kan skam også mærkes!). Jeg forsøger dog på andre tidspunkter at spise sundt og så dyrker jeg en del motion. Så har samvittigheden det lidt bedre ;)

  • Reply
    Stine Lacroix
    18/06/2013 at 17:29

    Kunne vi eventuelt få brugernavnet på den Instagram-profil? Elsker burger-billeder, giver de sygeste cravings ;)

    • Reply
      Pigen
      18/06/2013 at 18:42

      Hehe, ja, det er godt med lidt inspiration :)

      Jeg håber ikke han har noget imod den ekstra opmærksomhed – hermed billedet, som satte mine Gavlen-cravings i gang: http://instagram.com/p/ZN-g6-MHyE/.. En noget anderledes burger, end den jeg blev modtaget med, må man sige..

      Han er iøvrigt manden bag de superfine plakater på 215.dk.

      • Reply
        Stine Lacroix
        19/06/2013 at 09:34

        Yes, takker…. Må simpelthen snart få mig en burger, det er alt for lang tid siden. Hvis du nogensinde kommer til Fyn eller Jylland så kan jeg anbefale dig Drudenfuss i Aarhus, samt Gertruds i Odense – to af de bedste burgere udenfor København. :-).

        • Reply
          Pigen
          19/06/2013 at 21:38

          Hehe, ja, jeg synes også efterhånden det er ved at være læææænge siden nu :P
          Tak for tippet, det skal jeg huske, hvis jeg kommer forbi Aarhus eller Odense. Det kunne godt lyde som noget, der var værd at rejse for.

    Leave a Reply