City Guides New York

New Yorks bedste burgere

New York

Det ynkeligste måltid i New York

Faktisk havde jeg svoret, at jeg ikke ville sætte benene på en McDonald’s derovre, og det holdt skam også fint.. Indtil vi den sidste aften fik givet den lidt for meget gas (vi havnede på en rigtig fin beværtning med en bartender, der mente at vi skulle smage det hele!), kom i seng kl. 6 og vågnede ti minutter i check out på hotellet.

Fortumlede fik vi pakket taskerne (på ægte tegneserie-manér, hvor jeg måtte sætte mig på den for rent faktisk at få den lukket) og kastet os ud i New Yorks gader på den varmeste dag nogensinde for at slå tiden indtil vi skulle mod lufthavnen ihjel. Og det var ulideligt! Jeg lyver ikke, hvis jeg siger at det var de værste tømmermænd, jeg nogensinde har haft.

I vores vandren omkring Union Square passerede vi pludselig en kold aircon-brise – naturligvis fra en McDonalds. Og det gik ikke værre eller bedre end at vi begge pludselig sad i en iskold kælder med hver vores post-mix cola og Big Mac menu. Og det var lige hvad vi havde brug for. Måske var det en effekt af udbud og efterspørgsel, men jeg havde næsten en følelse af, at Big Mac’en smagte væsentligt bedre, end den gør herhjemme. Men det var måske min tømmermænds-vildelse, der spillede mig et puds :)

Min burgerguide til New York

Men, tilbage til de “rigtige” burgere – for det var godt nok nogle af de bedste burgere, jeg i mit liv har smagt. Og Big Mac’en kommer altså ikke med på listen..

Disse fem burgere (plus én – som vi nåede på syv dage) vil alt andet lige sætte målestokken for de burgere, jeg spiser herhjemme. De var ganske vist vidt forskellige, og bør ligeledes besøges efter ligeså forskellige formål. Jeg har på de enkelte anmeldelser forsøgt at skitsere, hvorfor man skal tage forbi hver burgerbar, men jeg kan kort opsummere her:

Tag på Corner Bistro hvis du er på jagt efter en billig burger og højt humør, gode øl og måltider på de sene nattetimer. Tag på 5 Napkin Burger, hvis har lyst til gastroburgere på en en ægte New Yorker-diner. Spis en hyggelig frokost på Shake Shack i midt i Madison Square Park, eller læg Burger Joint et visit, hvis du er i humør til en lidt anderledes burgeroplevelse. Endelig kan du besøge Burger & Barrel, hvis du vil jagter en hyggelig gastropub med god mad, øl og vin og en burger, der rammer plet på alle punkter.

[scb id=’11’]

 

Se alle mine burgeranmeldelser her.

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Must-eats i New York - Pigen & Pomfritten
    13/01/2014 at 21:24

    […] en lille burgermission og mange andre skønne restaurantbesøg, nåede vi også omkring enkelte (mere turistede) […]

  • Reply
    Hvor får man den bedste burger i London? - Pigen & Pomfritten
    26/02/2014 at 19:45

    […] Jeg følger to gode burger-blogs, som jeg i samme omgang lige kan dele. Især den første, The Burger Adventure, er vildt inspirerende – og jeg kan nærmest få lyst til at flytte til Australien kun pga. nogle af de billeder, de deler. Det var også The Burger Adventure, der sammen med A Hamburger Today gav mig inspiration til flere af de burgere, jeg smagte i New York. […]

  • Reply
    Patty & Bun på burgertronen i London - Pigen & Pomfritten
    28/05/2014 at 23:04

    […] har smagt på tværs af kontinenter (her er der meget lidt, der kan måle sig med mine eskapader i New York), men Patty & Bun kan sagtens lege […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.