City Guides London

Klassisk gourmet-burger på Bar Boulud i London

Daniel Boulud – deraf navnet på beværtningen – har også en restaurant i New York med en burger på menuen, om hvilken jeg har læst rigtig fin omtale. Jeg nåede ikke omkring Bar Boulud i New York, men da en god ven så anbefalede restauranten af samme navn i London var muligheden oplagt.

Vi havde godt nok allerede indtaget en impulsiv burger til frokost, men bordet på Bar Boulud var bestilt (heldigvis først til kl. 22) og jeg havde samtidig forsvoret min kære mor om, at man også kunne få andet end burgere. Så havde hun ligesom selv det frie valg, men vi endte dog begge med en burgerbestilling.

BarBoulud burger5

En kedelig start

Vi blev først anvist et ret tarveligt bord i det bagerste hjørne af den (for mig) ret prætentiøse restaurant. Klientellet var stereotypt og menu- og vinpriser derefter. Det var ikke rigtig os, så vi (læs: min mor – hun er god til den slags) fik istedet talt os til en plads i baren. Lidt mere os.

Der var god underholdningsværdi  i de talentfulde bartendere og imponerende drinks. At en stor del af deres opmærksomhed så gik til et par barmfagre, højrystede piger ved siden af os, var måske lidt en streg i regningen drikkepengene (jeg er slet ikke bitter).

Men vi fik da bestilt vores to “Yankee burgere”, min mor en ale og jeg selv en Old Fashioned med Hennessy cognac og figen (klart at anbefale!).

BarBoulud burger9

Både drikkevarer og burger lod vente en del på sig. Drink og øl hovedsageligt pga. opmærksomhedskonkurrencen ved baren, hvilket var lidt irriterende. Men da burgerne kom, var det hurtigt glemt.

Det var virkelig en flot anretning. Burgeren så ud til at være lige i øjet (med undtagelse af den strimlede salat..).

BarBoulud burger7

God, gedigen gourmet-burger

Bollen var perfekt, smurt med en god mayo og med dejligt fyld bestående bl.a. af søde løg og pickles – osten var dog lidt anonym.

Desværre manglede bøffen ligeledes lidt karakter. Den var perfekt stegt, og der var egentlig ikke en finger at sætte på den. Den smagte bare ikke af ret meget. Den kunne fint have haft lidt grillet smag eller lidt kant. Svært at beskrive. Den manglede bare lige noget. Som en kedelig, umarmoreret bøf (ja, jeg er en rib eye-girl).

Fritterne var salte og sprøde, men en smule melede. Og så måtte vi bede om en mayo på siden.

BarBoulud burger10

BarBoulud burger8

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Men egentlig en ganske udemærket burger i en lidt stram setting. Måske var vi bare uheldige på aftenen, men stemningen var bare ikke rigtig mig. Og det spiller også ind i en burgeroplevelse.

Måske skulle vi også have bestilt en anden af de fire burgervarianter med lidt mere spræl. “Yankeen”, som vi bestilte, var en klassisk cheeseburger. Derudover kunne man også vælge imellem en “Frenchie” med confiteret gris og tomat kompot eller en “BB” med foie gras.

Men det er bestemt værd at besøge Bar Boulud for deres burgere og sørg endelig for at smage én af deres ret så imponerende drinks!

Tag på Bar Boulud, hvis du:

  • Elsker gourmetburgere i fornemme settings
  • Har lyst til at drikke skønne drinks til din burger
  • Befinder dig i Kensington, syd for Hyde Park
  • Ikke har noget imod at betale lidt ekstra (£14 for en burger er dog ikke dyrt i min optik, men dyrere end de andre steder, jeg besøgte)

BarBoulud burger

BarBoulud burger2 BarBoulud burger3 BarBoulud burger4       BarBoulud burger11

Bar Boulud ligger i South Kensington på 66 Knightsbridge, find dem her.

 

Klassisk gourmet-burger på Bar Boulud i London3.375Pigen2014-05-16 18:21:07Det er vist på tide at få sluttet London-burgerne af. Vi besøgte den prætentiøse Bar Boulud den sidste aften for at prøve deres omtalte burger. Den opfyldte teknisk set mange af mine kriterier, men manglede alligevel lige lidt karakteristika for at vinde mit burgerhjerte.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Karoline
    26/05/2014 at 10:05

    Sagde du ikke, at du fik smagt Patty & Bun, også? :-)

    • Reply
      Pigen
      27/05/2014 at 13:13

      Jo, og anmeldelsen er liiiige på trapperne! :-/

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.