City Guides Gæsteanmeldelser Oslo

Gæsteanmeldelse: Illegal Burger i Oslo

Eftersom der vil være perioder, hvor burgerindtaget ikke helt kan følge min lyst til at udvide min burgerguide, har jeg besluttet at åbne op for gæsteanmeldelser. København er også en lille by, og jeg synes det kunne være interessant at følge med i, hvordan andre byers burgerbarer bærer sig ad både inden- og udenfor landets grænser. I første omgang går turen til Oslo.

En person, der efterhånden har været medspiser på de fleste af mine burgeranmeldelser, er en god ven som for tiden spenderer en del tid i Oslo.

Med en sund appetit har han startet sin egen jagt på Oslos bedste burger. Jeg udgiver derfor en håndfuld gæsteanmeldelser derfra – lad det være en city-burger-guide, til dem, der slår vejen forbi den norske hovedstad.

Af burger-korrespondenten fra Oslo:

Min kære arbejdsgiver har 5 uger i streg smidt mig en tur til Oslo. Jeg kan godt li’ burgere, og jeg har været godt omkring i det Københavnske for at smage på herlighederne. Og når man slår ovenstående sammen, bliver jeg simpelthen nødt til at komme en tur ud og se, hvad Oslo kan på området.

Hvor skal man så starte? Googler man ”best burger in Oslo” kommer man ikke uden om Illegal Burger. Samtidig har jeg forhørt mig lidt hos mine norske bekendtskaber som også har skudt efter Illegal Burger i Møllergate. Til fare for at lægge ud med det bedste af det bedste, besluttede jeg mig for at se, om Illegal Burger kan leve op til deres ganske forpligtende navn.

Beskeden burger-bar

Da jeg nærmer mig adressen, bliver jeg lidt forvirret, og tænker at jeg er gået forkert. Men nej, Illegal Burger føler ingen trang til at gøre særligt opmærksom på sig selv, så klientellet må være målrettet, når de går på afveje af Møllergate og ind af den anonyme indgang. Det tegner umiddelbart godt.

Indvendig er Illegal også vældig spartansk. Vi er i hvert fald ikke på en Københavnsk café, der summer af hygge og ”bliv-her-og-drik-en-kop-øl-eller-kaffe-stemning”. Der er dog godt med mennesker, stemningen er opløftet og generelt er det et positivt indtryk man får.

Menukortet er også lige til: der er 10 forskellige burgere at vælge imellem, – dertil kan man få en gang grillede pommes med aioli som tilbehør. Jeg har en forkærlighed for guacamole og mexicansk mad, så mit valg faldt på Hot Mama, som indeholder jalapeños og guacamole. Dertil valgte jeg naturligvis at toppe op med pommes. Af vådt til ganen fristede øllet ikke i dag, så en cola blev sat til at stille tørsten.

Efter en kort ventetid, kom den smilende tjener med dagens fangst. En lille skål med lidt båd-fritter – frisk fra frost – stod ved siden af burgeren, som bestemt ikke var den største, jeg har sat tænderne i. Men ingen stress: hvis kvaliteten hos burgeren er i top, så går det nok. Jeg lægger ud med at prøve aiolien til pommes fritterne, men den er da bestemt ikke hverken hjemmerørt eller smagfuld, øv.

Illegal burger3

Sandwich-ketchuppens forbandelse

Nå, nu må denne sagnomspundne burger overbevise mig om, at jeg ikke er gået forgæves. Bollen er ok, men er dog leveret af den norske pendant til Paaskebrød. Bøffen smager fint og er tilpas saftig, men der er noget andet, som er helt galt her…

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Kender I det, når man står nede i supermarkedet og skal tanke op på ketchupfronten? Så står der som regel en forbandelse af ”sandwich ketchup” og forurener det glimrende udvalg af ketchup, som man gik efter?

Denne substans, som på ingen måde hører hjemme i en burger, gennemsyrer mine smagsløg, da jeg tager den første bid af Hot Mama. Det var ikke blot en uheldig bid jeg fik, resten af burgeren smager simpelthen ikke af andet end ”ketchup”.

Lad mig sige det kort og godt; Oslo, hvis dette virkelig er jeres bedste burger, så gør I det simpelthen forkert! Men på den anden side bliver jeg simpelthen nødt til at komme ud og se, om de ikke kan præstere bedre i den norske hovedstad!

Gæsteanmeldelse: Illegal Burger i Oslo2.125Burger-korrespondenten2013-07-02 19:14:06Eftersom der vil være perioder, hvor burgerindtaget ikke helt kan følge min lyst til at udvide min burgerguide, har jeg besluttet at åbne op for gæsteanmeldelser. København er også en lille by, og jeg synes det kunne være interessant at følge med i, hvordan andre byers burgerbarer bærer sig ad både inden- og udenfor landets grænser. I første omgang går turen til Oslo.

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    Anna
    02/07/2013 at 19:43

    JA!! Fantastisk idé… Nu kan vi få daglige burgerbilleder og anmeldelser! Bliv endelig ved med at udvide :-)

    • Reply
      Pigen
      04/07/2013 at 23:52

      Hehe, nemlig ja! :)

  • Reply
    Benjamin
    02/07/2013 at 22:24

    Ew ja, den ser da bare kedelig ud.

    • Reply
      Pigen
      04/07/2013 at 23:52

      Ja, det gør den desværre!

  • Reply
    Maria
    04/07/2013 at 07:33

    Elsker at det nå er norske burgerinnslag!! Norge har dog mye å lære for å leve opp til DKs standard på burgerfronten.

    • Reply
      Pigen
      04/07/2013 at 23:53

      Ja, det ser sådan ud, hvis Illegal Burger skulle være det bedste I har at diske op med ;) Kom dog gerne med gode forslag til hvor jeg ellers skal smide den norske burger-korrespondent hen? :)

  • Reply
    Stine Lacroix
    04/07/2013 at 10:47

    Hehe det ligner to tvebakker eller en ristet krydderbolle med en hakkebøf og lidt kedelig iceberg

    • Reply
      Pigen
      04/07/2013 at 23:53

      Haha, ja, det gør det faktisk :)

  • Reply
    Johanna
    24/08/2013 at 07:08

    Illegal burger er ikke verdt besøket. Du må jo heller dra på Døgnvill Burger ved siden av Mathallen ved Akerselven! Fantastiske fritter og onion rings – stor meny og saftige burgers

    • Reply
      Pigen
      24/08/2013 at 10:40

      Tak for tippet!

  • Reply
    Gæsteanmeldelse: Sjøflyhavna Kro i Oslo - Pigen & Pomfritten
    14/10/2013 at 12:46

    […] men jeg hopper alligevel efter den ”store” version. Efter mit seneste burgereventyr på Illegal burger i Oslo er forventningerne ærlig talt ikke voldstomt høje for hverken kvantitet eller […]

  • Reply
    Ses vi på Grillen? - Pigen & Pomfritten
    11/11/2013 at 18:56

    […] der blev serveret for os (jeg havde taget Burgerkorrespondenten med på aftenen – det skal jo fejres, når han er i byen!) var (gætter jeg) Vatos Choice […]

  • Leave a Reply