Det sker Festival

Roskilde Festival: Mad, musik og en Mucho Macho eller ti

Roskilde Festival en fast tradition for mig: Jeg er glad for musik – jeg er glad for øl – jeg er glad for fest og ballade. Og så er jeg selvfølgelig ret glad for mad.

Selv tager jeg først afsted i løbet af næste uge, men det kribler godt nok allerede ret meget i mig, med de mange opdateringer derfra. Jeg har tidligere fablet om, at jeg er mindst lige så spændt på festivalens mad-program som på musikprogrammet.

Bæredygtig festival

Ligesom festivalen har bragt mig nogle af mine største musikoplevelser og -overraskelser (som da jeg i 2011 passerede Odeon ved et tilfælde og forelskede mig hovedkuls i den dengang, for mig, ukendte Charles Bradley), er madscenen mindst lige så nyskabende.

Roskilde gør hvert år mere og mere for at mindske madspild og øge økologi, og det må være både sjovt og udfordrende at være madbod på festivalen. Sidste år var hestekødet et kæmpe succes og i år er der rig mulighed for at mætte sig i spiselige insekter.

Det er i hvertfald noget af det hyggeligste at gå på opdagelse i de mange madboder – efter noget, der kan dulme hovedpinen eller udligne saltbalancen. Det værende sig for mig selvfølgelig særligt burgere, men jeg glæder mig lige så meget til de gamle kendinger, som Gringo Nachos, ThaiLana og Spaghetti-boden.

Den bedste festivalburger

Og selvom der er mindst lige så mange skuffelser (og desværre særligt på burger-fronten..), så har det ikke slået mig ud. Og det ligner til gengæld også, at der er sket lidt på selvsamme burgerfront. Fx kan jeg ikke se Skiburger på planen i år. Selvom jeg bestemt ikke selv var fan, har Skiburgeren alligevel været fast inventar på Roskilde siden 1982 – og det var efter sigende også dem, der bragte fadøllen til festivallen.

Men til gengæld er der så blevet plads til YOBurger(!) – samt Halifax og Juicy-burger, som begge vist også var repræsenteret sidste år. Jeg glæder mig ustyrligt meget til førstnævnte, og så skal jeg da også lige forbi Kristinedal, som i mange år har været min festivalfavorit.

Du kan se alle madboderne i Roskildes egen app. Hvad glæder du dig til at smage, og hvad mener du ikke, jeg må ikke i år?

Jeg vil prøve at opdatere bloggen lidt undervejs, men ellers kan du følge med på Instagram.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.