Israel Rejser

Spis godt i Jerusalem og Tel Aviv, Israel pt. 3

Jeg skriver for tiden side op og side ned om de store burgeroplevelser i New York, men rejsen til Israel står stadig tydeligt i min hukommelse. Jeg har skrevet om den både kulinarisk og kulturelt store oplevelse på Shmulik Cohen i Tel Aviv, og de sjove og anderledes markeder i både Jerusalem og Tel Aviv.

Men vi var selvfølgelig også ude og prøve af, hvad de mere moderne køkkener i Israel kunne præstere.

Restaurant Scala, Jerusalem

www.scala-rest.com

Den allerførste aften spiste vi kort efter ankomst på Restaurant Scala, der meget belejligt lå i det hotel, som vi også boede på. En ganske fin restaurant, og uden tvivl rigtig dejlig mad. Dog sad man absolut ikke med en fornemmelse af at befinde sig i Israel. Derfor vil måltidet måske hurtigt blive glemt i mængden af de mange andre fantastiske oplevelser på rejsen.

Vi fik serveret lækker frisk pasta, rå fisk, osso buco på lam, en skøn, paneret fisk (som jeg har glemt navnet på) og en overdådig chokoladedessert med passionsfrugtis. Min svigerfar og jeg deler en svaghed for chokolade, og er der bar én dessert på kortet med chokolade, er vi begge nødt til at bestille den.

Israel56

Israel54

Israel53

Israel52

Bar Giyora, Tel Aviv

www.bargiyora.co.il

På ferien forsøgte vi selvfølgelig også at få smagt så meget autentisk mad som muligt, og hummus og falafler var derfor i høj kurs. Om lørdagen, midt i Shabbat, var det dog lidt mere besværligt at finde et køkken, der havde åbent.

Vi fandt et meget lidt kosher (jf. den cheeseburger, jeg snart vil præsentere), men rigtig hyggelig lille gårdhave, hvis menukort bød på et bredt spektrum af bl.a. italienske, orientalske, persiske og marrokanske retter.

Min kæreste og jeg delte en portion af de klassiske falafler til forret, mens svigerfar fik carpaccio. Og dernæst bød muligheden sig for, at jeg fik smagt den obligatoriske burger i Israel – en ganske udemærket cheeseburger med en cremet, lækkert friskost.

Resten af bordet fik serveret shakshouka (en israelsk ret af porcherede æg i en stærk tomatsauce), en skøn tabbouleh og afslutningsvis en cheesecake til deling, samt nogle ret så gode øl.

Israel15

Israel14

Israel16

Israel13

Israel11

Israel12

Israel10

Israel8

Adora, Tel Aviv

Den sidste aften i Tel Aviv havde min kæreste læst sig til en god restaurant, og som viste sig at være feriens (nok) bedste måltid. Beliggende i det nordlige Tel Aviv, med hyggelig servering udenfor som inde, bød Adoras menukort på eksperimenterende retter. Vi fik derfor både smagt falafel på aubergine og parmasan, en fantastisk ceviche, nogle skønne pasta- og fiskeretter, samt (igen) voldsomt gode desserter.

Helt klart et sted, jeg ville besøge igen, hvis jeg skulle komme til Tel Aviv en anden gang.

Israel7

Israel6

Israel5

Israel

Israel2

Israel3

Israel4

Det må vist også være alt det mad, jeg har at vise frem fra Israel. Hvis I har været i Israel og har nogle gode tips, så del endelig. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg rejser dertil (håber jeg)!

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Vi Spiser Ude
    21/10/2013 at 14:10

    Wauw! Ser lækkert ud og rigtig gode billeder. Hvordan var pris niveauet?

    • Reply
      Pigen
      21/10/2013 at 16:49

      Tak :)
      Prisniveauet ville jeg faktisk have sat på, men jeg kan desværre ikke kunne huske det. Og jeg gav lidt op, da jeg simpelthen ikke kunne tyde menukortet på Bar Giyora og ikke kunne finde Adoras hjemmeside..
      Men Scala var nok den fineste/dyreste restaurant med forret-priser på 100kr og hovedretter omkring 250 kr. Dernæst må Adora ligge (måske samme prislejde), mens Bar Giyora var langt billigere – som jeg husker det :)

  • Reply
    Jesper
    27/02/2018 at 15:20

    Næste gang du er i Tel Aviv må du huske at slå et smut forbi Agadir på Nahalat Binyamin – prøv deres Diana burger med bøf af blandet hakket okse og lam – den er himmelsk!

  • Leave a Reply