Anmeldelser Grillburger

Rialto laver stadig byens bedste grillburger

Det er drønsvært at sammenligne de forskellige københavnske burgere. Der er fast food-burgerne fra Max, McD og Burger King. Der er de uundgåelige caféburgere. Der er de succesfulde kæder, som Halifax, Haché og Cock’s & Cows. Der er originalerne, som med succes prøver at efterleve the american style. Og så er der grillburgerne: de lyse påskebrød pakket omkring en klassisk hakkebøf omsvøbt i strimlet iceberg og rigelige mængder salatmayonaise.

Den danske grillburger

Og sidstnævnte er bestemt ikke at kimse ad. Nuvel, jeg er stor fan af den amerkanske burger. Men indimellem (læs: lidt for ofte) melder lysten til en “dansk” grillbar-burger sig altså. For ikke at nævne de klassiske grillbar-fritter. Og favoritten i denne kategori har længe været Rialto!

Lysten meldte sig fx denne søndag eftermiddag med velfortjente tømmermænd. Og således blev der hentet en Super Bacon Cheese (Rialto special med dobbelt bøf) og en klassisk Rialto Bacon Cheese menu.

“Stedet hvor stjernerne mødes til en burger”

Det er faktisk efterhånden en række år siden, jeg sidst har fået en Rialto-burger. Igennem mine studier var stedet (med sloganet “hvor stjernerne mødes til en burger“) ellers hyppigt frekventeret, og før burger-bølgen for alvor rullede ind over landet, blomstrede min burgerkærlighed sammen med førnævnte Super Bacon Cheese.

Måske har jeg holdt mig lidt fra Rialto i takt med at burgerne blev mere og mere fancy i byen – i frygt for at blive skuffet. Og af samme grund har jeg heller ikke fået anmeldt den før nu.

Måske var den alligevel ikke så god? Måske var det bare tømmermændene og burger-cravingen, der gjorde den sublim? Måske har mine præferencer ændret sig – eller måske har jeg bare fået fine fornemmelser med årene?

Rialto holder stadig!

Men ved første bid tilfredsstilles både sult, forventninger og den forfærdelige hovedpine heldigvis.

Der er stadig vulgært meget mayo i. Bøffen smager stadig godt – grillet og ordentlig. Fritterne er stadig sprøde. Bollen er stadig blød. Man bliver stadig forfærdeligt mæt. Rialto holder stadig!

Det er ikke svært at forestille sig, at Rialto har lavet burgere siden 1968, og med succes. Der er fokus på gode råvarer; godt kød – og det kan smages. Det er ganske vist en grillburger, men den bedste af sin slags. Og den bedste grillburger, jeg til dato har smagt.

Så har du endnu ikke smagt Rialtos burger, så se at komme afsted! Og bestil en klassisk menu for 69kr. eller gå all in på Super-burgeren for 96kr. for en menu.

Anmeldelse af Rialto
  • Bøf
  • Bolle
  • Fyld
  • Fritter & dyppe

Samlet vurdering

Rialto's burger er vurderet som en grillburger, og i sin kategori gør den det helt suverænt. Men det er umuligt at sammenligne sådan én med de nye burger joint - det er simpelthen to forskellige slags burgere. Hver ting til sin tid!

4.4

Rialto ligger på Frederiksberg, ved Rialto Teater og Frederiksberg Rådhus. Find dem på Smallegade 2 eller deres hjemmeside her.

Rialto laver stadig byens bedste grillburger4.4166666666667Pigen2014-09-29 22:11:46Der er langt imellem de gode burgere på Københavns grillbarer. Og langt de fleste tør jeg slet ikke prøve. Men skal man have afkræftet myten om, at grillburgere er af ringe kvalitet – så skal man lægge vejen forbi Rialto Grill. For deres burger gennem fyrre år holder stadig!

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Anna-Nathalie
    04/10/2014 at 20:34

    Det må prøves når lysten er til snask :D

  • Reply
    Kim
    01/04/2018 at 17:41

    Og i 2018 er det stadig byens bedste burger…. Uden tvivl. Jeg har spist den siden 2001 :)

  • Leave a Reply