Anmeldelser Grillburger

Fly-kiggeri, fritter og franske hotdogs

For enden (vitterligt) af Amager Landevej ligger Flyvergrillen med områdets flotteste udsigt til Kastrups Lufthavn ind- og udgående trafik. Grillen er et yndet søndagsmål for familier med flyinteresserede fædre, som efter et solidt måltid kan afsætte børnene ved den tilhørende legeplads mens flynumrene noteres.

Kategorien “grillburger”

Flyvergrillen åbner op for en subkategori her på bloggen, “grillburgeren”. En grillburger er alt andet lige svær at sammenligne med en gastro- eller gourmetburger: kvaliteten af råvarerne, prisen, stemning og servering.

Men dermed ikke sagt at en grillburger er et ringere valg. En grillburger er en fantastisk spise! Særligt på en søndag. Og derfor fortjener den sin egen kategori.

Flyvergrillen8

Flyvergrillens førstehåndsindtryk

Selvom Flyvergrillen er slags legende, har jeg faktisk aldrig været der før. På denne sene novembersøndag stod solen højt, og vi kunne  sidde udenfor og spise og nyde den fine udsigt.

Men indenfor var Flyvergrillen også en oplevelse. Oppyntet med flymodeller, billeder af gamle maskiner og enarmede tyveknægte. Menuen bød overvældende på alt fra hot dogs til burgermenuer, biksemad og bøfsandwiches.

Flyvergrillen10

Burgermenuen blev det (åbenlyse?) valg, til trods for at lørdagen forinden netop havde budt på en trioburger på Ravage.. Igen – ingen sammenligning.

Kortet indeholdt 13 forskellige burgervarianter (talte jeg mig til) og den valgte blev husets bacon-cheese. Det var desuden også en mulighed at vælge en hjemmelavet burger med frisk oksekød.

Flyvergrillen5

Vi fik en “bipper” og vores drikkevarer med ud, og ventede ikke længe før maden var klar. Snart var bordet fyldt med lune burgermenuer, der synede friske og lækre og af en høj grillbarkvalitet.

Frisk færdigburger

Bollen var lun og sprødristet på skæresiden. Bøffen var den klassiske færdigbøf, men saftig og med en god, grillet smag. Fyldet bestod desuden af strimlet iceberg og tomater, sprød bacon og smeltet cheddar.

Flyvergrillen6

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Stemning
Value for money
Samlet:

Fritterne var sprøde og dejligt varme. Måske kunne de klandres for at være en anelse melede i midten, men det fjernede den tilhørende salatmayonaise fint fokus fra.

Alt i alt var burgeren en rigtig god oplevelse og vandt især med sin friskhed, den lune bolle, det sprøde fyld og den gode smag i bøffen.

Mit første møde med Flyvergrilen skuffede derfor absolut ikke.

Oplevelsen blev selvfølgelig heller ikke ringere af at kunne sidde udenfor og nyde både sol og udsigt, og jeg fornemmer at det ikke er sidste gang at jeg aflægger Flyvergrillen et weekendbesøg i godt vejr.

Flyvergrillen9

Flyvergrillen4

Flyvergrillen2

Flyvergrillen

Flyvergrillen ligger for enden af Amager Landevej i Kastrup. Find deres hjemmeside her.

Fly-kiggeri, fritter og franske hotdogs3.0714285714286Pigen2013-12-04 15:42:22For et par weekender siden var jeg på familietur til Den Blå Planet. Meget belejligt kunne søndagsudflugten afsluttes og frokosten nydes på den legendariske Flyvergrill.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Laura
    04/12/2013 at 16:12

    Det overrasker mig meget at Flyvergrillen kan levere en så god præstation på burgerfronten…. Jeg har altid regnet dem for ingenting. Mon man skulle aflægge et nostalgisk besøg derude, få noteret sig lidt flynumre (lidt ironisk ment) og indtage sig en burger?

    Mange tak for din anmeldelse. Jeg elsker din burgerblog.

    • Reply
      Pigen
      04/12/2013 at 16:26

      Hej Laura. Tak for din kommentar – er glad for du synes godt om bloggen :)

      Nu skal du huske, at jeg har lavet en særskilt kategori, fordi jeg nok ville placere alle grillburgere i bunden af rangeringen, hvis de skulle sammenlignes med de øvrige burgere herinde. Så betragt ratingen i en kategori for sig :)
      Men ja, jeg synes faktisk de gjorde det ganske fint derude – trods færdigbøf (jeg vælger nok den hjemmelavede næste gang).

  • Reply
    Trine Grue
    05/12/2013 at 13:10

    Nu har jeg ikke selv været på flyvergrillen, men kan se at det skal ske når solen (forhåbentlig) snart varmer igen :-)

    Til gengæld vil jeg anbefale dig ved lejlighed at kigge forbi Rialto Grill – stedet hvor stjernerne mødes til en burger. Jeg elsker det slogan.

    I min optik rigtig gode grillburgere til en søndag :-)
    Den ligger lige ved Frederiksberg Rådhus på Smallegade. Tjek eventuelt: http://www.rialtogrill.dk

    • Reply
      Pigen
      05/12/2013 at 13:23

      Hej Trine

      Ja, Flyvergrillen er bestemt et besøg værd!
      Og tak fordi du minder mig om Rialto. Jeg ELSKER det sted og har plejet mine tømmermænd der lidt for mange gang i studietiden med en Super Bacon Cheese :) Der bliver ikke sparet på mayoen!

      Jeg må vist sørge for at have søndagstømmermænd snarest! :)

    Leave a Reply