Anmeldelser Takeaway

Aroii Take Away

Aroii 2

Jeg synes det kan være utrolig svært at finde takeaway i København, som ikke er enten pizza, grillmad eller thairetter væltet i kokosmælk. Ikke at der er noget som helst galt i det – men når man (ofte) ikke lige når at have tid til at handle og lave mad, så kan det være rart med muligheder for at købe noget nemt, lækkert og ikke alt for greasy mad med hjem.

Jeg er rigtig glad asiatisk – og især sushi når det skal være take-out, men jeg har længe haft svært ved at finde en restaurant med en kvalitet og et udvalg, som man ikke hurtigt bliver træt af. Jeg har forsøgt mig med både Thai-away, Wokshop, WOK og hvad der ellers ligger af diverse thai-take-outs, men for mig bliver det hurtigt ensformigt og desværre ikke voldsomt inspirerende.

Chai Wong og Aroii

For et par år siden åbnede Henrik Yde det asiatiske spisehus Chai Wong på hjørnet af HC Ørstedsvej og Thorvaldsensvej. Retterne er, som de selv beskriver det på deres hjemmeside “asian crossover” og er iøvrigt bestemt også et besøg værdigt. Priserne hér ligger nok et sted mellem Ricemarket og Kiin Kiin.

Men hvad det nu skal handle om er de retter, der bliver serveret (nærmest ud af bagdøren) fra Chai Wong, hos Aroii Take Away. Biksen åbnede nogenlunde samtidig med Chai Wong – og der ligger iøvrigt søster-filialer på Nørrebro, Vesterbro, indre by mm. (check deres hjemmeside her).

Hos Aroii kan man også få mange af de skønne retter fra Chai Wong med hjem i stuen – blandt andet har de nogle helt fantastiske forretter: pomelo spicy salat med grillede rejer, tuntatar med avokado og friske sommerruller med andeconfit er klart at anbefale!

Stegte nudler er favoritret

Derudover har kortet også en række større retter, som læner sig mere op ad de traditionelle asiatiske take-out-retter, men med en helt anden fornemmelse for årstidens og nordens grønt. Retterne er friske, dejligt varierede (der er ikke syvogfyrre varianter af ex kokosmælk og karry), og jeg har særligt forelsket mig ovenud i #11: Stegte nudler med rejer, tamarind og jordnødder. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle kunne et takeaways menukort på numrene, og var Aroii et lokalt pizzeria havde de nok opkaldt #11 efter mig.

Min anmeldelse
Smag
Friskhed
Indpakning
Value for money
Samlet:

Alle de retter jeg har prøvet fra Aroii har været skønne og selv en simpel ret som stegte ris med kylling fungerer strålende uden at være kedelig eller tør. Det eneste der trækker en anelse ned i vurderingen er prisen, som er i den lidt dyrere takeaway-ende.

Billederne er fra en aften, hvor vi fik (surprise) en #11, samt en #6: Oksekød stegt i wok. Dejligt!

Aroii 4

Aroii 3

Aroii

Lokation

Aroii Take Away ligger på Thorvaldsensvej 2 på Frederiksberg. Besøg deres hjemmeside her.

Aroii Take Away4.65Pigen2013-03-26 12:05:12Aroii Take Away kalder sig “Byens bedste thaimad”. De lever fuldt op til titlen og jeg er desuden meget tæt på at give dem titlen “Byens bedste takeaway”.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.