About

Pigen bag pomfritten?

Trygheden i et dæknavn

Da jeg startede bloggen for nu et år siden (hurra!) havde jeg det bedst med at gemme mig bag et dække, eller alterego, Pigen (eller som nogen ynder at kalde mig: Pomfritpigen). Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg var bange for, eller hvorfor jeg følte, at det var rarest at holde mig anonym. Men der fulgte vel nok – og det gør der stadig – en vis portion præstationsangst i at kalde sig burgerekspert, i en tid hvor burgere boomer og alle har en mening. Og som ‘Pigen’ følte jeg altså, at jeg lettere kunne skrive helt ærligt om mine bedste og værste burgeroplevelser.

Netop denne beslutning resulterede måske i en lidt sløv start for bloggen (meget få venner er blevet presset direkte ud i likes, shares og follows, hehe), men til gengæld er jeg nu også helt afsindig glad og taknemmelig for alle jer, trofaste læsere, som jeg kan se besøger bloggen hver gang der er pomfritnyt. Det gør både lysten til burgere og at skrive om dem større, så tak!

Og også en stor tak til de søde medbloggere (Gastromand og Fierce og Fattig), som med deres burger/blog love i januar linkede til mig og gjorde måneden til den absolut bedste til dato <3

Trafiktal3

Et år i burgerens tegn

At jeg så har drevet bloggen i nu et år – hovedsageligt med en motivation i netop burgerspisning, selvom jeg også lever af meget andet – er måske egentlig lidt af en bedrift. Især da bloggen var nystartet spiste jeg virkelig mange burgere, og jeg fik en del kommentarer og spørgsmål om, hvordan dog jeg kunne få det til at hænge sammen. Men jeg lever altså for at spise, så hvis man samtidig er en smule forfængelig – eller går op i kroppens ve og vel – må man naturligvis kompensere lidt i den anden ende (læs: med motion og lidt sund mad imellem burgerne).

Men ikke desto mindre har forsøgt at regne lidt på det (yikes!). Og med en ordentlig bunke burgeranmeldelser plus de “løse”, hjemmelavede og tømmermændsplejende burgere, har jeg fået det til 48 burgere på et år (ja, det reelle tal er garanteret flere, men det ville altså være for voldsomt, hvis tallet kom over 50).

Dividerer man det ud på ingredienser i en god burger, kan man lave følgende fine infographic – så det gjorde jeg selvfølgelig. Det er altså stof til eftertanke. Det samlede antal kalorier har jeg skulle forbrænde med enten 30 timers løb60 timers dans eller 90 timers curling!

Burger

Pomfritfrem

Men efter alle de burgere er “pomfritpigen” altså efterhånden stor moden nok til at vise sit ansigt, så here goes: Mit navn er Karen, jeg er 29 somre og lever af og for mad. Jeg er, som den trofaste læser måske allerede har luret, ret stor fan af burgere (og tilhørende fritter) og har en ret klar holdning til, hvordan en sådan bør stykkes sammen.

Så har du endnu ikke læst mit manifest, kan du gøre det her – og se om du er enig i min “ingen-grovbolle-eller-rucola-tak“-holdning.

Jeg er endnu ikke blevet træt af burgere – utroligt nok – og vil fortsætte jagten på de bedste burgere i både København, Danmark og resten af verden indtil der vokser pomfritter ud af ørene på mig :)

Fortæl mig endelig, hvor du synes, jeg skal lægge vejen forbi næste gang for at anmelde den næste eller bedste burger?

Burgergirl

You Might Also Like

35 Comments

  • Reply
    TineLee
    02/03/2014 at 15:04

    Tillykke med 1 års fødselsdagen :-)

    Sjovt med anonymiteten, for jeg har fulgt med længe, men har bare aldrig undret mig over, hvem det mon var der stod bag navnet…Måske er det kun godt, da det jo så må være et tegn på at bloggen er velskrevet og ikke har vakt undren over, hvem pigen egentlig er.
    Men sjovt at se det, når du nu har valgt at stå frem med billede og det hele, som jo er ganske nydeligt :-)

    • Reply
      Pigen
      02/03/2014 at 22:43

      Tak. Og det kan du have ret i – det er jeg i hvert fald glad for at høre. Jeg har bestemt også gjort og nogle tanker om hvorvidt det var sjovere at forholde mig anonym, men jeg synes det er lidt hyggeligere sådan her, når nu der også er så mange trofaste og søde læsere som dig, som flittigt kommenterer og kommer med med input! :) Så tak fordi du følger med!

  • Reply
    Tony
    02/03/2014 at 17:11

    Jeg blev nysgerrig for lææænge siden og på dk-hostmaster kan man jo se hvem, der ejer domænet – så helt hemmelig har du ikke været ;-)

    • Reply
      Pigen
      02/03/2014 at 21:39

      Hahaha! Sneaky! :)

  • Reply
    Kia
    02/03/2014 at 17:48

    Jeg er elsker pomfitpigen! :) Er kæmpe fan.

    (OG hvorfor kan jeg ikke dele/share/like dit indlæg her?)

    • Reply
      Pigen
      02/03/2014 at 21:37

      Det er jeg altså ret så glad for at høre! Og det er gengældt! :)

      Det sidste skal der da kigges på øjeblikkeligt!

    • Reply
      Pigen
      05/03/2014 at 10:05

      Så skulle det være muligt (bedre sent end aldrig).. ;)

  • Reply
    Laura
    02/03/2014 at 17:56

    Tillykke med 1 års dagen! Og dejligt at få sat ansigt på :) – selvom jeg nu også har tilskrevet bloggen stor troværdighed på trods af anonymiteten. Vi har netop lavet en lang liste på vores egen blog med burgersteder der skal besøges, og dine anmeldelser ligger helt sikkert til grund for en stor del af de steder der er med på vores liste – så TAK! :)

    • Reply
      Pigen
      02/03/2014 at 22:40

      Tak Laura – det er jeg glad for at høre! Jeg må tjekke jeres blog ud, den lyder som noget for mig ;)

  • Reply
    Kathrine K.
    02/03/2014 at 19:26

    Hyggeligt med ansigt på “pigen”. Er vild med både indhold og layout af bloggen, og det er det der får mig til at komme tilbage igen og igen. Så tak for det :)

    • Reply
      Pigen
      02/03/2014 at 21:29

      Tak for de søde ord – det gør mig rigtig glad at høre! :)

  • Reply
    A+K/Venterpaavin
    02/03/2014 at 19:55

    Tillykke med blogsårsdagen – rigtig hyggeligt indlæg!
    Jeg spiser godt nok også mange burgere (især hvis man tæller de der 5-6 stykker der ryger ned fra McD om natten efter en bytur)- det er og forbliver en af min favoritter, både hjemmelavet og på cafe :D
    Det er altid en fornøjelse at følge med, også selvom at jeg er bosat i Aalborg og ofte ikke får mulighed for at besøge de anmeldte steder, men du skal have tak for god inspiration til mine KBHture (;

    – Anne

    • Reply
      Pigen
      02/03/2014 at 21:28

      Tak gør den søde hilsen! Og ja, det løber altså hurtigt op hvis man er burger-lover :)

  • Reply
    Nikoline
    02/03/2014 at 20:30

    Tillykke med blogfødselsdagen!
    Vedrørende din næste burger oplevelse, så kan Ferg burger i queenstown i New Zealand (som brøster sig med at de har verdens bedste burger og fritter), altså virkelig virkelig anbefales!
    New Zealand er jo bare en lille smuttur ;-)

    • Reply
      Pigen
      02/03/2014 at 21:28

      Haha, fedt! Tak for tippet – nu er jeg jo nødt til at planlægge en jordomrejse ;)

  • Reply
    Edith
    03/03/2014 at 08:32

    Yaaaaay Karen! Jeg vidste jo godt det var dig :) Dejlig blog!!
    Xx.

    • Reply
      Pigen
      24/03/2014 at 22:35

      Tak søde Edith! :)

  • Reply
    Nanna Larsen
    04/03/2014 at 19:24

    Du er da meget velkommen til at lægge vejen forbi Odense en gang i mellem!

    • Reply
      Pigen
      24/03/2014 at 22:36

      Det er desværre ikke så ofte, jeg kommer på de kanter – men hvis du kan nævne et par burgersteder, jeg bare MÅ besøge, så burde jeg da kunne få det arrangeret :)

      • Reply
        Poul
        25/03/2014 at 07:37

        Jeg vil gerne dele mine favoritter eftersom jeg bor i Odense.
        1. Bull (har desuden ligget i Tivoli)
        2. Gertruds (rigtig god gastro burger med fynsk kvæg og søddejsbolle fra lokalt bageri)
        3. Café Chino (ganske lækker burger, men dog dårlige fritter)

        Især de to øverste er virkelig selv en togtur fra KBH værd ;-)

  • Reply
    Mikkel
    15/03/2014 at 21:00

    Jeg er stor fan af bloggen – det skal du vide.
    Din kalorieberegning er dog helt ved siden af :)

    Et måltid indeholder ikke 500 kalorier, men lavt sat omkring 12-1600 kalorier.

    God aften.

    Mikkel

    • Reply
      Pigen
      16/03/2014 at 12:08

      Haha, ja sådan kan det gå – kalorie-benægtelse er min ven! :) Det er måske lige vel lavt sat.

      Meeen jeg vil dog alligevel udfordre dig lidt på dine tal. En hjemmelavet burger (ikke en junkfoodburger), som du enten selv laver eller spiser ude kan jeg ikke se, hvordan skulle kunne komme over 500 kcal? Dertil fritterne, det er klart, men jeg ville alligevel skyde max 800 kcal i alt. Jeg er dog absolut ikke ekspert på området – kun på indtagelsen af det :)

      • Reply
        Mikkel Veltz Majholt
        26/03/2014 at 10:06

        Hej igen,

        Bare lige for at give svar på tiltale, gik jeg ind hos Nose2tail, spiste en lækker burger, og fik fortalt hvor meget de brugte af alt til deres servering. Efter det, regnede jeg en udregning ud, ud fra en kostplanlægningsbog, blot for, at man kan danne sig et overblik over, hvad sådan et måltid indeholder.

        Pommes Frittes (250g):
        902,5 kcal

        Kød (10-12% fedt):
        320 kcal

        Mayo burger (20g):
        145,8

        Bacon (3 stk):
        ca. 150 kcal

        Mayo fritter (20g):
        145,8

        Bolle:
        250 kcal

        Ost (50g 40+ eller 23% fedt):
        164 kcal

        = 2078,1 kcal

        Til sidst – bliv ved med dit gode arbejde, er vild med din blog!

        BTW – Patty & Bun er vanvittig god – på højde med Hodad’s i San Diego, hvis du kender den!?

        De bedste hilsner,
        Mikkel

        • Reply
          Trine
          28/03/2014 at 13:45

          Hold da kæft – hvad med at komme videre i livet? Der findes andet i livet end kalorier, vægt, udseende… Jeg er virkelig træt af alt det her sundhedshysteri.

          • Pigen
            28/03/2014 at 16:53

            Jeg er i princippet enig. Grunden til, jeg listede kalorierne, var egentlig mest fordi jeg syntes det var sjovt at sammenregne – bestemt ikke for at starte en diskussion omkring kost og sundhed. Så skal man nok finde en anden blog, end min :)

            Men jeg synes da det er tankevækkende, og man skal da også være opmærksom på hvad og hvor meget, man indtager. Men beregningerne er sgu ikke noget, der vil ændre mine spisevaner.

            Jeg har den holdning, at man må yde for at kunne nyde, så hvis jeg føler at jeg har frådset lidt – så løber eller svømmer jeg et par ekstra kilometer. Og spiser en burger mere.. ;)

      • Reply
        Anne
        30/08/2017 at 13:54

        Kcal, er små væsner, der bor i éns skab og spiser tøjet mindre.
        Bare så du ved det.
        og det er videnskabligt bevist
        -tøjet bliver mindre…….. ;)

        ps.
        humor kan forekomme…..

        • Reply
          Pigen
          07/09/2017 at 13:53

          Hahaha, så sandt! Små banditter!

  • Reply
    Ali S
    17/03/2014 at 17:07

    TAK for din passion! Den skinner igennem dine indlæg, for ikke at nævne din evne til overlevere madoplevelsen på interessant og uformelt vis. Der er flere madbloggere med hang til burgere – men du formår at gøre det til en oplevelse at læse din blog.

    Det er fedt at du dele det med os! Hurra :-) Great Success (borat)

    • Reply
      Pigen
      18/03/2014 at 18:21

      Tak søde Ali! :)

  • Reply
    Peter
    17/03/2014 at 21:25

    Det er da nogle helt utroligt kalorie-lette burgere, du har fået dig der. Har du spist udenom brød og ost? Ellers har hvert af dine måltider burgermåltider sammenlagt kun endt på ca. 500 kalorier per måltid. For både pommes fritter & burgeren vel at mærke.

    Efter mine udregninger, ligger et såden gennemsnitmåltid på minimum 1000-2000 kalorier, alt erfter serveringen. 48 burgere, burde derfor som MINIMUM resulterer i 48000 kalorier (som endda er konservativt sat).

    Hvor får du disse slanke-burgere henne?

    Venlig hilsen,
    Peter

    • Reply
      Pigen
      18/03/2014 at 18:14

      Hej Peter

      De 500 kcal skyldes nok en regnefejl (ønsketænkning).. Så ja, tallet burde nok være højere. Jeg går så absolut ikke ind for slankeburgere ;)

  • Reply
    Sammy
    07/07/2014 at 16:05

    Din madblog er en af mine favoritter. Stor fan :-)

    • Reply
      Pigen
      08/07/2014 at 12:04

      Det er jeg utroligt glad for at høre! Tak fordi du følger med :)

  • Reply
    Betina
    12/02/2016 at 06:55

    Måske du skal besøge den anden ende af landet og prøve en burger hos Restaurant Barbie i Sønderborg? Tæske gode burgere i små han størrelser med lækre fritter til.

    Enjoy.

  • Reply
    Anna hjulmann
    14/10/2016 at 20:23

    Hej pige.jeg er din største fan,da vi deler samme livretter.når jeg er i dårligt humør,går jeg bare ind på din blog og drømmer om verdens bedste burger og pomfrit.uhm.tak fordi du gør mig glad igenknus fra Anna

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.