Frokost Opskrifter

Porresild til påskebordet

I min verden er sild og fisk de vigtigste elementer i en påske- såvel som julefrokost. Denne påske eksperimenterede jeg med porresild, som faktisk endte med at blive ret vellykkede.

Jeg var for nyligt til en påskefrokost, hvor vi fik leveret maden fra Slagter Lund. Det var en fin, traditionel anretning, men én ret vakte især min opmærksomhed: porresild. Det var ikke en sild jeg havde prøvet før – og jeg er ellers tosset med sild i oprørte marinader: stegte sild, karrysild, sildesalat, you name it.

Men da jeg nu endte i sommerhus over påsken, og søndag fik frokostgæster, var der jo både tid og anledning til at forsøge at lave dem selv. Jeg er selvfølgelig ikke 100% sikker på hvad der gav sildene fra Slagter Lund den fantastiske smag, men jeg forestiller mig en ingrediensliste som følger:

Sild til frokostbord for 4-6 personer:

  • 1 porre
  • 1 fed hvidløg
  • 1 glas almindelige, hvide sild
  • Lige dele creme fraiche og mayonaise
  • Salt og peber

Porresild 2

Jeg havde i forvejen lidt hjemmelavet aioli, så dér slog jeg mayonaise og hvidløg med to smæk. Ellers start med at hakke hvidløg.

Porresild 5

Rens porren og skær denne i tynde skiver. Dræn sildene for marinade – jeg tilføjede lidt af marinaden til dressingen. Rør creme fraice, mayonaise, hvidløg sammen og smag til med salt og peber.

Porresild 6

Tilsæt porreringe og gem evt. lidt til pynt.

Porresild 7

Skær sildene i mindre stykker og tilføj dem til dressingen med lidt af marinaden og rør rundt.

Jeg stillede sildene tildækket i køleskabet natten over, hvilket kun gjorde dem godt.

Porresild 10

Og dagen efter serverede jeg dem på påskebordet sammen med friske fiskefrikadeller og hjemmerørt remoulade. Så er der påskefrokost!

Fiskefrikadeller7

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Rørt laksetatar, hva'behar..? - Pigen & Pomfritten
    19/06/2013 at 21:05

    […] fiskefrikadeller. Denne pinsefrokost kom frikadellerne også på bordet, sammen med min porresild, men begge dele blev fuldstændig overskygget af denne skønne laksetatar, som han lige fik bikset […]

  • Reply
    Fars friske fiskefrikadeller - Pigen & Pomfritten
    09/07/2013 at 11:44

    […] Sæt dem på frokostbordet med hjemmerørt remoulade og fx en hjemmelavet porresild. […]

  • Reply
    Hjemmelavede karrysild og sildesalat til julefrokosten - Pigen & Pomfritten
    11/12/2013 at 18:05

    […] Opskriften på dem kan du finde lige her. […]

  • Leave a Reply