Hovedretter Opskrifter

Lasagne bolognese

Lasagne er en forrygende klassiker! Og så er den er nem – og meget lækrere – at lave selv, fremfor at ryste den ud fra en pose. Med en gedigen bolognese som hovedingrediens kan det ikke gå galt.

Af en eller anden grund gik der nogle år før jeg fik øjnene op for lasagne. Det var flere af mine bardomsvenners livret, men det fangede mig ikke rigtig. Måske fordi 80’ernes lasagne var en tør slags, som man rystede ud af en Knorr-pakke. Men den ægte vare.. – dét er altså sagen!

Garfield

Retten vandt særligt ind på mig i studietiden, hvor min lasagne nærmest var en signaturret, der blev serveret til tøsemiddage og for læsegrupper. Hemmeligheden er uden tvivl en kraftfuld, velsmagende bolognese. Og så er det faktisk ikke særlig svært at lave mornaysauce fra bunden.

Lasagne til 4 personer:

Bolognese:

  • 500g hakket oksekød
  • 1 hakket løg
  • 2 hakkede fed hvidløg
  • 400g flåede tomater
  • 125g bacon
  • 1 glas rødvin
  • En okseboullion terning
  • Rosmarin, lauerbærblade, timian
  • Salt, peber og evt. chili

Frk Jensens mornaysauce:

  • 25g smør
  • 2,5 spsk. mel
  • 4-5 dl varm mælk
  • Revet muskatnød
  • salt og peber
  • 100 g. revet mozarella

Øvrigt:

  • Lasagneplader efter ønske (ca. 8 stk)
  • 2 spsk rasp
  • Evt. revet parmasan

Først laves bolognesen

Min opskrift på bolognese kan du også finde hér. Det er vigtigt at prioritere tiden til at lade den koge godt ind, hvis du ikke har en trykkoger- ellers kan du godt risikere at lasagnen bliver lige våd nok.

Steg baconen indtil fedtet er smeltet og tilsæt så løg og hvidløg. Sautér inden oksekødet tilsættes. Krydr med salt og peber og tilføj rødvin når kødet er gennemstegt. Lad det boble af og tilsæt så flåede tomater og krydderier.

Jeg opløser ofte bouillonen i selve saucen, men hvis saucen er lidt tør kan du også opløse bouillonen i en kop vand inden.

Hvis du steger i trykkoger lader du det koge under tryk i 20 min. Hvis du steger det i en alminelig gryde skal det helst simre i min. en time og saucen bliver kun bedre des længere du koger den. Smag saucen til (måske skal den lige have lidt mere salt).

Bolognese7

Dernæst mornaysaucen

Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Tag evt. gryden fra varmen og tilsæt den varme mælk lidt efter lidt under piskning. Kog saucen igennem under omrøring i ca. 5 min. Smag til med salt, peber og muskatnød. Osten kan du fordele i lasagnen mellem lagene (det er lettere).

lasagne9

Og saml så lasagnen

Fordel lidt mornaysauce i bunden af et ovnfast fad. Fordel lasagnepladerne i bunden af fadet og top med halvdelen af bolognesen, samt halvdelen af mornaysaucen. Top med halvdelen af osten. Fordel igen resten af lasagnepladerne, bolognese og mornaysauce. Top lasagnen med resten af osten, samt evt. lidt ekstra revet parmasan og en smule rasp.

Bag lasagnen i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. en halv time. Bliver lasagnen for brun på toppen kan du evt smide lidt sølvpapir over den undervejs.

Servér med en lækker salat – og gem endelig lidt til dagen efter. Lasagne smager altid bedst dagen derpå!

(NB! Billederne her er fra en dobbelt portiontil 8 personer.)

lasagne6

lasagne8

lasagne2

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply