Opskrifter Smoothie

Frisk banana shake med mynte

Bananshake med mynte4

Jeg arbejdede på et tidspunkt bekosteligt tæt på en Joe & the Juice, for der blev godt nok kørt nogle juices og smoothies ned. Favoritten dengang var Fibre Active, som jeg har forsøgt mig med selv her, og i takt med jeg selv har fået juicer og laver de flydende måltider selv, kommer jeg efterhånden sjældent forbi den (lidt for) hippe juicebar.

Men når og hvis jeg gør, så har jeg fået mig en ny favorit: deres Easy Shake. En slags banan-milkshake med en dejlig smag af mint. Og den har jeg nu efterhånden også fået styr på, hvordan jeg selv kan lave derhjemme.

Du kan bruge almindelig mælk, men jeg anvender oftest mandelmælk, da jeg elsker den lidt mere cremede smag. Bruger du mælk kan du måske tilføje lidt ekstra vanille, men ellers er mandelmælken ret sød.

Du skal bruge:

  • En moden banan, eller evt. frossen hvis du ønsker en mere “shaket” konsistens
  • En håndfuld frisk mynte
  • 2 dl mælk eller mandelmælk (du kan evt. og tilføje lidt vand for en lettere konsistens)
  • En tsk. vanille eller efter smag

Blend alle ingredienserne til du opnår en dejlig, cremet milkshake-konsistens. Og nyd den kold.

Bananshake med mynte2 Bananshake med mynte Bananshake med mynte3

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.