Det sker Festival

Kunne Roskilde så finde ud af at lave pomfritter?

Mad på Roskilde9

Årets Roskilde var virkelig, virkelig god – for mit vedkommende. Det er svært at argumentere imod vejret (man må jo ikke sige, at det næsten var for varmt..), musikprogrammet var lige i øjet og vi lå mere end 20 søde, friske mennesker i lejr sammen.

Og netop som jeg havde forudset, var der meget lidt tid til at udforske madscenen for mit vedkommende, selvom denne også var mindst lige så prangende: gennemgående rigtig høj kvalitet og lækre råvarer; et bredt sortiment af madgenrer og et hav af indbydende madevents.

Men fordi der var så meget musik, jeg gerne ville høre – stort set hele tiden – så blev maden noget, vi lige tog med på vejen. Og ofte ved de boder, der ikke i øjeblikket var overrendt og med lange køer. Af samme grund nåede jeg aldrig forbi de klassiske Skiburger og Dixie Burger – ej heller Kiin Kiins røde karry. Men jeg fik alligevel prøvet en masse andet forskelligt og også hele fire (næsten fem) festivalburgere.

Lad os starte for en ende af:

Onsdag

Vi ankom onsdag for at få det hele med, men der er festivalpladsen jo ikke åbnet endnu, så vi hang ud i campingområdet. Først i Øst, fordi vi gerne ville høre Kill J på Rising scenen, og senere på aftenen i Vest ved Stengadebaren og Skate parken.

Mad på Roskilde31

Her fik vi også festivallens største White Russians – det var umuligt at finde dem i mere end tre mundfulde på resten af festivallen herefter.. Øv – for de var gode!

Mad på Roskilde30

Swindler Burger

Måske tiltrukket (og snøret) af det lidt for store skilt, spiste/spildte vi vores første måltid på [Swindler] Burger. Ikke just noget, der gjorde indtryk – udover måske mængden af pomfritter, som faktisk også var ganske udemærkede.

Mad på Roskilde32

Mad på Roskilde33

Men det var godt med et mættende måltid, som sørgede for, at vi kunne danse til den lyse morgen på Stengade baren, hvor Kidd surprise-optrådte på Skatescenen.

Mad på Roskilde28

 Torsdag

Dagen derpå troppede resten af vores lejr op. Nogle med bedre førstehåndsindtryk end andre – note to self: medbring altid cheeseburgere til folk med tømmermænd, du ikke kender..

Mad på Roskilde27

Street Food

Derefter spiste vi et “rigtigt” måltid på Street Food. Super lækre pulled beef burgere og et par knapt så interessante tacos.

Mad på Roskilde26

Mad på Roskilde23

Og så skulle vi ellers i pitten til en so-so Outkast koncert, som vi stak af fra for at nå i pitten til skønne Lykke Li, og derefter nå tilbage til Orange og legendariske Rolling Stones kl. 22.

Mad på Roskilde22

Mad på Roskilde20

Mad på Roskilde19

Alt i alt en rigtig dejlig aften, med lidt for mange af hende hér:

Mad på Roskilde17

Fredag

Fredag var virkelig varm. På den dér “vågner-i-teltet-kl-8-gennemvædet-i-sved-og-kan-ingenting-overskue”-agtige måde. Med tilpas mange tømmermænd. Lange køer til badene og ikke lige noget morgenmad indenfor rækkevidde.

Så man må i tøjet og tage en tur rundt på festival-pladsen uden helt at kunne finde ud af, hvad man egentlig har lyst til.

Den Gyldne Bønne

Vi endte på Den Gyldne Bønne, som serverede falafler og hjemmelavet lemonade. Det kunne lige klares og fungerede egentlig fint som (sen) morgenmad.

Mad på Roskilde16

Tilbage og i bad og så kunne man så småt begynde at overskue tilværelsen igen. Så op på hesten og afsted til Hip Hop-koncert – Dilated Peoples spillede på Arena kl. 15.30.

Mad på Roskilde14

En fadøl og en chunky bolognese fra Nordisk Pastahus og herefter Haim.

Mad på Roskilde13

Så lige lade op i solen på Orange Bar – vodka og friskpresset juice. Og så festivallens nok bedste koncert, én af verdens største entertainere (som jeg nu også har et lille crush på): Damon Albarn.

Mad på Roskilde3

Hot Arctic

En ustyrlig craving efter Fish’n’chips hos Hot Arctic i Food Court, som blev udsolgt idét vi nåede kassen, blev stillet med en pænt kedelig burger uden fritter – de var også udsolgt.

Mad på Roskilde11

Endeligt en festlig afslutning med fantastiske Future Islands og en skuffende Trentemøller.

Mad på Roskilde10

Lørdag

Af en eller anden grund har jeg ikke fået taget mange billeder lørdag – måske fordi vi ikke bestilte andet end at danse.

Kristinedal OxBurger

Dagen startede dog roligt i selskab med Nikolaj Nørlund på græsset ved Arena. Her fik jeg festivallens bedste burger fra Kristinedal OxBurger.

Seriøst god bøf: saftig, smagfuld og med masser af smeltet ost. Fritterne var også i top og med rigeligt at dyppe i. Havde bollen blot været lys og sød kunne burgeren snildt have sneget sig ind i blandt mine all time favorites.

Mad på Roskilde8

Og herefter tog vi til Apollo for at danse som gale til Omar Souleymans mellemøstlige bryllupsmusik. Tjek nu lige nogle af videoerne ud – det var crazy!

10448945_416060935203235_2107085792_n

(billede lånt af @heyitsmefrannie)

Derefter dansede vi videre til Manu Chao La Ventura – som alle iøvrigt er helt oppe at ringe over, men som jeg syntes lød for meget af det samme. Jeg elsker fx det chillede beat i “Me Gustas Tú”, som blev lidt spoleret af deres rock-guitarer. Men en fest, det var det.

Mad på Roskilde15

Tanke op på Daiquiries og Nachos (sidstnævnte ikke noget at skrive hjem om), lytte lidt Arctic Monkeys og så..

Mad på Roskilde7

.. til den VILDESTE fest i pitten til Major Lazer. Virkelig, virkelig fedt! Balle-rystende, t-shirt-smidende, bryde-alle-regler svedigt. Så svedigt at jeg kl. 03.30 smuttede direkte i bad inden jeg lagde mig til at sove i teltet.

Mad på Roskilde6

Søndag

Søndag er en ambivalent dag. Alle søndage egentlig, men især søndag på Roskilde. Man har haft sådan en fest de foregående dage, folk begynder at pakke sammen og nogen tager hjem, og man begynder så småt at indstille sig på det samme. Man er træt og føler sig (er?) gammel. Og man kan nærmest ikke overskue at tænke på, hvordan man finder hele vejen hjem (den korte tur til København..).

Første gøremål blev at finde lidt “morgenmad”. Denne gang fra GRØD: en bygotto og en havregrød. Begge rigtig dejlige.

Mad på Roskilde4

Derefter voksen-chillede vi med tæppe og kolde colaer til Klumben og Raske Penge.

Mad på Roskilde34

Big A’s Diner

Og så skulle jeg selvfølgelig smage en sidste burger – denne gang fra den nye(?) Big A’s Diner. Ganske fine fritter, og også en god, unik burger med lækkert fyld. Men igen må jeg protestere imod de tørre, grove boller, som der åbenbart også er gået mode i på Roskilde. Så hellere påskebrød – i min optik..

Mad på Roskilde2

Og ovenpå det en fin afsked med Roskilde for i år i selskab med Mr. Wonder. Fællessang – og måske lige i overkanten af det – og hygge, solnedgang og et godt farvel og på gensyn. Tak for i år, Roskilde!

Hvad var din bedste Roskilde-oplevelse. Enten mad- eller musikmæssigt?

Mad på Roskilde

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Anna
    11/07/2014 at 17:04

    Jeg skulle have smagt den Kristinedal burger, den ser for lækker ud!
    Min bedste mad-oplevelse var helt klart “Veggie Phars” i Foodcourt, som serverede sprøde, velsmagende og virkelig lækre veggie-deller med rustik bulgur med krydderurter og en tomatchutney til :-)
    – Anna
    anna-mad.blogspot.dk

    • Reply
      Pigen
      14/07/2014 at 17:17

      Uha, dét lyder også lækkert – det må jeg prøve næste år :)

  • Reply
    Maja
    12/07/2014 at 14:41

    Hej,
    Jeg er vild med din blog og min kæreste og jeg ‘jagter’ de steder du anmelder :)

    Men jeg har dog et lille ønske… De (fleste) andre blogs jeg følger kan man læse direkte i bloglovin, men dine indlæg skal man ligesom klikke sig ind på en ekstra gang så man kommer til din blog. Er det et bevidst valg? Det gør desværre nogle gange at jeg ik ‘gider’ læse dine indlæg… Ku du måske overveje om det kan ændres så man kan læse via bloglovin?

    Tak for en god blog :)

    Maja

    • Reply
      Pigen
      14/07/2014 at 17:16

      Hej Maja. Mange tak for de fine ord. Jeg vidste faktisk ikke at jeg kunne ændre det, men jeg har læst lidt frem og tilbage og nu fundet frem til hvordan. Lad mig endelig vide, om det har ændret noget på Bloglovin’?
      Mange hilsner fra Karen

      • Reply
        Maja
        15/07/2014 at 18:51

        Det virker!!! :) tusind tak

    Leave a Reply