City Guides London

Kødfuld burger på MEATmarket i London

Tak for jeres tips!

Jeg spurgte jer om gode råd til de bedste burgere i London og hold nu op, hvor var der mange af jer, der var gode til at dele ud af jeres tips. Så først og fremmest tusind tak for det.

Det var helt umuligt for mig at nå omkring dem alle på så få dage – ligesom jeg selvfølgelig også gerne ville prøve meget andet af Londons dejlige mad – men det lykkedes mig alligevel at nå forbi fire supergode burgere.

MeatMarket burger

Den første aften var jeg ude og spise med nogle kolleger, som anbefalede burgeren på MEATmarket (også i familie med MEATliquor).

En lille joint ved Covent Garden (hvor ShakeShack iøvrigt også holder til – og som jeg besøgte med fornøjelse i New York) med betjening bag baren og en dejlig duft af friture.

MeatMarket burger2

Fastfood i topklasse

Stedet var ikke særligt fancy, men tydeligvis hipt for der var tæt pakket ved bordene. Udover et bredt sortiment af burgers, sides, dogs og nachos, var der også shakes på kortet – med sprut, vel at mærke. Vi bestilte tre Bacon-Cheese burgers med tilhørende fries og White Russian shakes.

MeatMarket burger4

Og det smagte faktisk helt utroligt godt med de (utroligt) stærke drinks til salte fritter og den røgede burger. Og burgeren var bestemt også en succes. Denne kom serveret på ægte fastfood manér indpakket i spraglet papir og fritterne i brown bags.

MeatMarket burger5

Fritterne var sprøde og tynde, men manglede måske en smule salt og smag til mit temperament. Burgeren var lige i øjet. Blød og sød bolle. God og smagfuld mayo. Sprød bacon der smagte igennem og en rigtig lækker, smeltet cheddar.

MeatMarket burger6

Dobbelt op på bøf

Det var tilgengæld først da jeg havde spist mig halvt igennem burgeren, at jeg opdagede at den kom med to(!) bøffer.

Nuvel, de var måske lidt tyndere end normalt, men det var ikke underligt også en burger der mættede.

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

At bøfferne var så tynde gjorde dog, at de også var nærmest gennemstegte. Men de bevarede alligevel en god saft og smag til trods.

Alt i alt en ret perfekt burgeroplevelse. Måske med enkelte skønhedsfejl – jeg havde foretrukket én god bøf fremfor to tynde, og fritterne måtte godt have smagt af mere.

Men alligevel lagde MEATmarket virkelig hårdt ud med en fast food-burger i høj klasse og mine forventninger til de kommende dages burgere var derfor også skruet godt i vejret.

Heldigvis viste alle de fire burgere, jeg nåede at smage, sig at være store succeser – hver og én. Så hæng på: der kommer meget mere fra London!

Tag på MEATmarket, hvis du:

  • Hurtigt skal stille en (velvoksen) burgersult – serveringen er hurtig og du betaler med det samme og kan derved stikke hurtigt af igen
  • Er i nærheden – MEATmarket er som sagt en kæde af restauranter, som ligger flere steder i byen
  • Skal starte en festlig aften med et uhøjtideligt måltid – der er mange forskellige, spændende drinks på kortet
  • Er i humør til en klassisk burger, som man finder dem i USA

MeatMarket burger3MeatMarket burger8 MeatMarket burger9

Lokation

MEATmarket ligger som sagt ved Covent Garden, men du kan finde deres øvrige lokationer hér.

Kødfuld burger på MEATmarket i London4.25Pigen2014-03-16 18:04:18For et par uger siden var jeg på forlænget weekend i London – og selvom rejsen var både business og pleasure var der naturligvis tid til også at smage et par burgere.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Puk
    17/03/2014 at 12:49

    Ej det ser godt ud! Heldigt at jeg skal til London i næste uge, jeg skal da vidst forbi der!

    Er du sikker på at de er flere steder i byen? Jeg kan kun finde en adresse på deres side og via Google …

    • Reply
      Pigen
      18/03/2014 at 18:24

      Hej Puk. Rigtig god tur! Jeg prøver at få lagt nogle flere burgeranmeldelser op inden du skal afsted så :)
      Og ja, der ligger også en MEATliquor, en MEATmission og en MEATwagon. Find dem under “More meat” her.

      • Reply
        Puk
        20/03/2014 at 22:46

        Tak for svar :) Det er mig der havde misforstået det, troede at de andre steder var barer af samme ejer :D sådan!

  • Reply
    Rikke
    19/03/2014 at 16:19

    Smutter en overnatning til London i næste uge og vil have mig en burger derovre, men min krop vil nok kun tillade én enkelt… Derfor, det store spørgsmål: MEATmarket eller Patty & Bun?

    • Reply
      Pigen
      19/03/2014 at 20:13

      Patty & Bun – men man skal nok være forberedt på lidt ventetid på at få bord.

  • Reply
    Gordon Ramsay formåede ikke at 'amaze' med sin burger i London - Pigen & Pomfritten
    22/06/2014 at 18:30

    […] min forkærlighed for burgere. Og det var også samme kollega, der dengang introducerede mig for MeatMarket, som jeg var svært begejstret […]

  • Leave a Reply