En onsdag på Höst

Servering på plankeborde i grøn vinterhave

Höst er en ny restaurant i Cofoco-kæden som åbnede i oktober ’12. Fokus er på lokale råvarer og det nordiske køkken. Ligesom mange af Cofocos andre restauranter er prislejdet betaleligt og særligt på Höst får man noget for pengene.

Indretningen på Höst er rustik og enkel – lækker og meget nordisk og med levende bevoksning indendørs, som en lille vinterhave. Alt bliver serveret på rå keramik og det friskbagte brød brækker man selv og dypper i persilleolie med enebær og gran (ingen olivenolie her, nej).

Jeg undskylder på forhånd for den ringe kvalitet af iPhone-billeder – men så har man da en god undskyldning for snart at vende tilbage. 

Tre retter og vinmenu for 450 kr.

Menuen byder på 3 retter for 275 kr., men derudover er der også mulighed for at vælge al’a carte. Vi bestilte menu og tilhørende vinmenu til 175 kr. Imellem de tre retter var der desuden yderligere to mellemserveringer.

Vinene på aftenen var enkle og bestod af en skøn Chablis, en rød Montepulciano og til desserten en Jurancon dessertvin. 

Menuen var en eksperimenterende omgang, som udfordrede på alle smagsløgs-leder, og som overraskede med en dessert, der ellers ikke lød som noget for mig.

Første mellemservering var en anretning af strimlet glaskål i østersauce – en spændende lille appetitvækker med en frisk smag.

Derpå fik vi første ret: vesterhavstorsk med rødbede og dildvinaigrette og peberrodscreme. En lille himmerigsmuldfuld af perfekt tilberedt fisk med et dejligt spil af smagsvarianterne rødbede, peberrod og dild. Ikke en kombination jeg selv havde fundet på at bringe sammen i køkkenet.

Derpå fik vi endnu en mellemret, som jeg husker som svampesuppe, men som jeg desværre ikke fik dokumenteret.

Favoritten blev hovedrettens estragon-kartoffelmos

Hovedretten var sprængt oksebryst fra Himmerland med – og hold nu fast – en smørmættet (læs: 50% smør / 50% kartofler) kartoffelmos med estragon og drysset med rygeost. Vi taler altså kartoffel/bearnaise-mos! Ja, jeg var i den syvende himmel.

Og jeg havde på forhånd afskåret desserten og spist mig særdeles mæt i hovedretten, men da “øllebrøden” så blev serveret var jeg jo lige nødt til at smage.

Retten besod af en kold øllebrød, hvid chokoladeskum, lakrid og ymeris. Og selvom jeg havde svoret ikke at kunne klemme mere ned, smagte denne afsluttende ret simpelthen for godt.

Opsummeret

Det endte med at blive en overraskende onsdag aften på Höst, hvor vi absolut ikke havde forventet på denne måde at blive udfordret af Cofocos svar på et nordisk køkken. Vi gik derfra med en dejlig følelse af en perfekt sammensat menu, som samtidig formåede at få alle om bordet ud af deres trygge, vante madrammer (særligt undertegnede). Vinmenuen passede ligeledes rigtig fint til anretningerne og ramte min vin-mave perfekt med den skønne, tørre Chablis til den dejlige fisk.

Min anmeldelse
Mad
Vin
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Til regningen fik vi (efter dessertvinen fra Jurançon) tilmed serveret en skøn solbærlikør på huset, – bare fordi vi lige skulle smage den.

Prisen var, som før omtalt, ufatteligt lav, og spørgsmålet er, om Höst formår at holde standarden til en menupris på kun 275.

Det eneste, der trækker ned, var den helt utrolig dårlige akkustik vi desværre oplevede i kælderen. Det kan være, det fungerer bedre ovenpå, men for et selskab på fem, der knapt kan høre hvad hinanden siger, er det altså noget, der trækker ned.

Lokation

Restauranten ligger på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Ahlefeldtsgade – find deres hjemmeside her.