Anmeldelser Morgenmad

Laundromat Café: Vaskeriets “dirty” brunch

Laundromat 2

Opfølgning på tankerne om “brunch”

Jeg har tidligere været hård ved konceptet “brunch”, men ikke desto mindre spiser jeg det ret ofte for tiden. Det er jo trods alt hyggeligt at gå ud og spise en weekendmorgen med gode venner, og så er der bare sjældent meget andet på menuen.

Jeg ville ønske, at vi i vores lille land udfordrede mulighederne for morgenmad langt mere – tager man fx til alt fra Amsterdam til Sydney, så er mogenmadskortene bare langt mere varierede. Der dukker heldigvis små, nye steder op i København, som forsøger at gøre op med “brunch”-konceptet, hvorfor jeg også har valgt at kalde kategorien for anmeldelserne “morgenmad” – så er der plads til det hele.

Laundromat 13

Kaffe mellem bøger og vaskemaskiner

The Laundromat Café åbnede for efterhånden mange år siden på Elmegade, med konceptet at kunne nyde en kop kaffe og samtidig få vasket sit tøj – et koncept der har fulgt de efterfølgende tre caféer i kæden (Østerbro, Frederiksberg og Reykjavik).

Stederne er propfyldt med bøger og magasiner, og der er vaskerum og -faciliteter i baglokalerne og legerum og pusleborde til de mindste. Således skaber Laundromat en dejlig afslappet – og knapt så stresset – stemning blandt Frederiksbergs ellers meget hypede morgencaféer.

The Laundromat Café – Byens bedste brunch 2012

Laundromat, som vandt AOK’s “Byens Bedste Brunch” i 2012, serverer i weekenden (efter temaet) en clean og en dirty brunch, som ifølge menuen kun adskiller sig ved hhv. at servere enten hummus eller pølser og bacon. Selskabet på tre bestilte alle dirty brunch.

I pakken følger et lille glas juice (jeg måtte spæde op med et almindeligt glas gulerod/æble/ingefær-juice, da tørsten for alvor meldte sig. Kaffe bestilles ved siden af.

Min anmeldelse
Mad
Drikke
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Kaffen, som blev serveret som det første var fin – men kunne dog godt have været lidt lunere. Juicen til brunchen blev serveret med kaffen og var rigtig skøn af mango og mynte.

Brunchen var klassisk: yoghurt, frugt, røræg, pølse, bacon, kartofler, ost og et glas hjemmelavet nutella (chokoladegrisen jublede) og pandekager. Hele serveringen var ganske fin, men intet ud over det sædvanlige. Det generede mit blik en anelse at det hele var meget “brunt”, men nu havde vi jo også valgt en dirty brunch.

Æg, bacon og pølser var dejligt, kartoflerne var der lige rigeligt af til mig (med mine to bordherrer spiste op), frugten var dejlig og frisk og yoghurten klassisk pyntet med sirup og müsli. Pandekagerne var tilgengæld noget tørre, men det hjalp at smøre lidt nutella på :)

Opsummering

En morgen-servering, som måske desværre ryger under den typiske “brunch-kategori” med lidt for meget mad på tallerkenen. Man føler ikke at der er taget nogle deciderede valg, men at serveringen i stedet forsøger at favne lidt af det hele og som derved ender med at blive lidt for ordinær.

Det kan måske undskyldes med at vi alle valgte den “dirty” brunch, som selvfølgelig er mere rettet mod tømmermændene – næste gang vil jeg prøve den clean.

Der var ikke en finger at sætte på kvaliteten og vi havde også en ganske fortrinlig lørdag formiddag. Desuden var deres juices altså ret så gode, og originale, hvilket de skal roses for!

Laundromat

Laundromat 4

Laundromat 7

Laundromat 10

Laundromat 11

Laundromat 12

Laundromat 15

Laundromat Café: Vaskeriets “dirty” brunch3.1Pigen2013-04-25 12:00:01The Laundromat Café er en rar allround-café, som tilbyder at klare alt fra tømmermænd til vasketøj. Deres brunch, som vandt AOK-prisen for Byens Bedste i 2012, blev testet denne lørdag formiddag.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Emilie
    27/04/2013 at 00:10

    Wow, nøj, det ser godt nok lækkert ud! Elsker, elsker, elsker din blog!

    • Reply
      Pigen
      27/04/2013 at 12:28

      Det var bestemt også lækkert. Og tak, det er jeg glad for at høre! :)

  • Reply
    Llega la hora del brunch
    18/02/2015 at 09:28

    […] de las imágenes: Laundromat / Coquelicot / House of Small Wonder / Pipa&Co / […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.