Anmeldelser Det sker Festival

Festivalsommer og festivalsnacks og et Roskilde-review

Som sagt er sommer lig med festival for mig – også selvom vejret ikke nødvendigvis er enig.. Roskilde Festival er veloverstået, og så tilpas langt væk nu, at jeg kan begynde at glæde mig til den næste: Musik i Lejet. Det tager lige en uges tid at komme ovenpå sådan en omgang smat – både fysisk og psykisk (jeg får altid massive blues og savner vennerne, musikken, stemningen, menneskerne. Knapt så meget alkoholen, måske..).

Men nu sidder jeg i toget på vej til Lejet. En helt anden festival. Med sand i skoene, et ret anderledes (og lokalt) line-up. Forhåbentlig en strandtur (hvis vejret tillader det) og heldigvis et tag over hovedet. Jeg har fået telt nok for i år.

Den bedste Festivalsnack

Jeg har aftalt med de flinke Gastromænd at dække festivalens madscene på deres Instagram. målet er at finde den bedste festivalsnack. Det skulle jeg nok kunne finde ud af. Så følg med på deres Instagram – og på min egen, selvfølgelig. Jeg har endelig overgivet mig og er begyndt at bruge Insta-stories (hedder de det?). Jeg er ellers trofast Snapchatter i privaten, men Pigen har overgivet sig.

Roskilde Festival – i retrospekt

Indtil festivalen åbner i morgen, Torsdag, er her et tilbageblik på mine Roskilde-burgere. Jeg nåede at smage fire burgere (den sidste blev dog aldrig dokumenteret – sådan kan det gå, når man er sulten). Jeg synes helt klart standarden var oppet i år. Der var i hvert fald langt flere muligheder for at få den type burger, jeg elsker, i YOBurger og Halifax.

YOBurger

YOBurger var som noget nyt repræsenteret i Food Court i år. Vi var forbi ad flere omgange og kvaliteten svingede desværre lidt (én dag fik min veninde en frygtelig tør bøf), men den burger, jeg fik serveret var lige i øjet.

Kristinedal Oxburger

Kristinedals ranch var skrumpet lidt i år (i forbindelse med, at hele Arenas område var blevet lavet om), men burgeren var stadig lige god. Jeg er stadig ikke stor fan af bollen, men det snaskede fyld og den veltilberedte bøf opvejer helt klart for det.

Vi startede den første morgen med at kurere de tunge hoveder med en Bloody Mary fra Helium Cocktailbars pop-up-bar.

Man må ikke tage farten af for hurtigt 🔥 @heliumcocktailbar #rf17

A post shared by Pigen & Pomfritten (@pigenogpomfritten) on

Halifax Burger

Halifax’s festivalburger – med brødcroutoner(!) – faldt altså ikke rigtig i min smag. Gå istedet efter Nakskov (klassisk bøfsandwich) næste år. Ellers en god, håndholdt burger og nogle lækre, sprøde fritter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.