Anmeldelser Burger Takeaway

Kødbyens Deli-burger

Kødbyens Deli5

Fish’n’chips i herre- og damemodel

Den lille takeaway-biks, Kødbyens Deli, har ligget i Slagterboderne siden maj 2011. Menukortet er småt, fokuseret på enkle takeaway-retter, samt signaturretten Fish’n’chips, som både fås i herre- og damemodel. Biksen har fokus på danske og sæsonorienterede råvarer og skifter løbende ud i dagens retter.

Den lille Deli ligger meget belejligt mellem de større spisesteder, som Pate Pate og Nose 2 Tail. Og på en sommeraften som denne fredag – hvor langt de fleste steder er fuldt bookede – kan det især betale sig at købe et hurtigt måltid mad og tage det med sig på en grøn plet eller en solbeskinnet kantsten.

Kødbyens Deli6

Deli-burgere på menuen

Dog fik vi nok lov at vente lidt længere end forventet, men ventetiden sikrede os samtidig også en plads ved de få opstillede borde udenfor deli’en. Aftenens selskab bestilte dog ingen signaturretter, men tilgengæld en håndfuld deli-burgere og et par dagens retter, som var oksemørbrad med kartoffelmos.

Deli-burgeren bestod af 200g oksekødsbøf i en hjemmebagt bolle med hjemmelavede onion rings, varmsyltede tomater, agurk og chilicreme. Burgeren findes desuden i en spicy variant med spicy tomat relish, men faktisk brændte den almindelige variant også lidt på tungen grundet chilicremen. Burgeren kan bestilles alene til 70 kr. eller med grove fritter og 2 x dip til 100 kr. Smeltet cheddar og bacon koster 5 kr. ekstra.

Kødbyens Deli6

Portionen til 100 kr. er både fin og fyldig – der er hverken sparet på burger, fritter eller dip. Bollen er mørk og grov, men samtidig blød og sød og med en rigtig dejlig smag. Bøffen havde ligeledes en rigtig god smag, men var måske lidt gennemstegt og tør.

Kødbyens Deli4

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Fyldet var meget vådt. Det smagte dejligt, men gjorde den sidste del af burgeren umulig at spise (som bunden af en durum). Jeg foretrækker mayo fremfor dressing i min burger og denne hér var altså lidt for “sovset”. Tilgengæld var smagen som før omtalt dejligt spicy og dertil fungerede de friske grøntsager som en fin kontrast.

Fritterne var super sprøde, men kunne klandres for at være lidt melede. Jeg vil klart anbefale at vælge chili mayoen dertil.

Vi afsluttede måltidet med en (eftersigende) rigtig dejlig citron fromage, mens jeg hoppede på en delt Hansens choko-mynte-is, da den ellers udsete chokolademousse imellemtiden var udsolgt.

Kødbyens Deli 2

Kødbyens Deli3

Kødbyens Deli overraskede i dén grad positivt med en “deli-burger”, der tog kegler. Prisen er god og der er bestemt høj value for money. Men burgeren er heller ikke mere end en deli-burger. Bøfferne er for-stegt (kunne jeg lure mig til) og bliver opvarmet i ovnen inden servering. Tilgengæld var resten friskt og rigtig lækkert.

Man skal nok ikke regne med at kunne få en siddeplads på en travl fredag aften, og der var også lidt ekstra ventetid pga. travlheden, men bestemt et besøg værdigt.

Kødbyens Deli7

Praktiske informationer

Kødbyens Deli ligger i Slagterboderne 8 i Kødbyen og har åbent dagligt fra kl. 10.30 til kl. 21.00. Find deres hjemmeside her.

Kødbyens Deli

Kødbyens Deli-burger3.2777777777778Pigen2013-08-18 16:19:54Der er efterhånden blomstret en del små burger-delis op i byen, der serverer lækre “håndburgere”, som snildt kan konkurrere med de store burgerkæder. Selvom Kødbyens Deli egentlig er kendt for deres signaturret, Fish’n’chips, var jeg mere interesseret i deres deli-burger.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Saft og kraft i Juicy Burger - Pigen & Pomfritten
    14/03/2015 at 14:59

    […] tide, at jeg fik smagt Kødbyens tredje bud på en burger. Jeg var for snart længe siden forbi Kødbyens Deli, som egentlig var en udmærket fornøjelse – men hvis burger var ret langt fra min mening om, […]

  • Reply
    Joakim
    26/05/2015 at 17:20

    Hej P&P,

    Synes du burde tage forbi Kødbyens Deli igen og prøve burgeren. Tidligere var jeg enig i din anmeldelse, men de har oppet sig siden da :-)

    Salaten er ikke længere våd, så den bliver ikke smattet til sidst, og de for-steger ikke bøfferne mere. Synes klart at den kandiderer til en top10 burger i Kbh. Smagen er virkelig lækker. Og så plejer jeg at spørge om et bæger aioli til pomfritterne, mums, den er altså god!

    Derudover, tak for dine anmeldelser, jeg har smagt mange gode burgere efter at have brugt denne blog ;-)

    Vh Joakim

    • Reply
      Pigen
      27/07/2015 at 15:28

      Tak for tippet – jeg må prøve Deli-burgeren igen ved lejlighed!

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.