Anmeldelser Burger

På udflugt efter Café 8TALLETS burger

cafe 8tallet 7

Lidt langt til Vestamager

I bunden af det karakteristiske nybyggeri “8TALLET” ligger Café 8TALLET, – en café, der nok forsøger at gøre sit for at tiltrække sig gæster. Der var heller ikke mange denne fredag aften, som dog også lå i Kr. Himmelfartsferien.

Vestamager er heller ikke et sted, jeg sådan lige kommer forbi. Faktisk var denne aften nok mit første visit i området. Jeg ærgrede mig også lidt over ikke at have tilbragt eftermiddagen i solen på Kalvebod Fælled, da vi endelig sad og nød den strålende udsigt til den grønne fælled og det fritgående kvæg.

Men ikke kun det smukke område gav en god grund til at komme tilbage – også Café 8TALLETs burger viste sig at være den lange rejse værd.

cafe 8tallet

BBQ Burger efter alle kunstens regler

Jeg havde læst godt om Café 8TALLETs burger og den skuffede bestemt ikke. Burgeren var fint anrettet med lækre, sprøde fritter og en hjemmelavet chilimayo. Burgeren – og tilbehør – bar tydeligt præg af at være hjemmelavet og der var meget lidt at sætte en finger på.

cafe 8tallet 9

Bollen havde en god krumme og smagte rigtig dejligt. Dog var bunden en anelse for hård og sej, hvilket gjorde den lidt svær at skære i – og ligeledes svært at spise burgeren. Bøffen var super stegt og havde en god, grillet smag, – ligesom bollen var smurt med en lækker, barbecue-dressing.

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Dog (og det er en pointe, jeg ofte gør) manglede jeg i høj grad noget surt, som fx en syltet agurk. En detalje, jeg ved nærmere betragtning af Caféens online menukort, kan se egentlig burde have været der, men som af en eller anden grund var forsvundet denne aften.

Fritterne var tydeligt hjemmelavede og smagte også deraf – de, der var sprøde, smagte super, men der var desværre enkelte iblandt, som ikke var lige så sprøde. Chilimayoen fungerede strålende, men jeg havde samtidig en ustyrlig lyst til ketchup, som jeg spurgte efter og fik.

Burgeren var den lange tur værd

Stemningen og serveringen på aftenen var rigtig fin. Der var som sagt ikke mange mennesker, men Café 8TALLET formåede alligevel at bevare hyggen og servere en ordentlig burger efter alle kunstens regler.

Jeg anbefaler gerne at man lægger Café 8TALLET et visit – helst på en dag, hvor vejret er godt og man kan nyde serveringen udendørs.

cafe 8tallet 10

cafe 8tallet 8

cafe 8tallet 5

cafe 8tallet 4

cafe 8tallet 2

cafe 8tallet 12

cafe 8tallet 14

cafe 8tallet 15

Praktisk info

Pris: 129 kr.
Adresse: Richard Mortensens Vej 81 A, 2300 København S
www: timos.dk/8tallet

På udflugt efter Café 8TALLETS burger3.59375Pigen2013-05-19 10:00:09Det gør mig ikke noget at rejse langt for en burger. Og denne aften gik turen til Vestamager med eneste formål at smage Café 8TALLETS burger. Læs med hér om den var turen værd.

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Fransk bistro tager munden for fuld - Pigen & Pomfritten
    05/11/2013 at 21:09

    […] selvom jeg hver gang håber på at få modbevist min tese. Det er skam sket enkelte gange (fx hér, hér og hér), men langt de fleste går slukøret og skuffet derfra, lidt træt af at have […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.