Anmeldelser Burger Takeaway

Del dine tømmermænd med Burger Jack

Jeg har efterhånden hørt meget om den lille burgerbil ved torvehallerne, kaldet Burger Jack, og som langer håndholdte burgere over disken til sultne forbipasserende. Selv har jeg måtte gå forgæves hele tre gange i forsøget på at sætte tænderne i burgeren – men deres åbningstider er vist lige så sporadiske som deres burger er famøs.

Jeg har dog nu lært at Burger Jack, ligesom mange af de andre madboder, holder mandagslukket (fair nok). Men jeg har også været forbi, godt tømmermandshængt på en søndag, hvor jeg heller ikke havde heldet med (mindre fair!).

Fjerde gang er lykkens gang

Fjerde gang var lykken med mig, og jeg var endda så heldig at få serveret biksens to allersidste burgere – og forestil jer min skuffelse, hvis jeg var kommet bare lidt senere til beskeden om at der var udsolgt..

Burger Jack2

Del en tømmermændsburger med Jack

Men burgeren, til den nette pris af 45kr, blev bestilt, kreeret og fortæret på stedet: om sommeren er Torvehallerne altså særligt geniale og jeg bekymrer mig lidt for burgerbilens omsætning når månederne bliver koldere og man ikke på samme måde danderer rundt mellem staderne udenfor.

Manden i burgerbilen (hvis navn jeg desværre ikke fik, men måske hedder han Jack?) var om muligt mere hængt efter gårsdagens strabadser end jeg. Selv havde jeg været til et festligt bryllup aftenen forinden, og jeg følte i særdeleshed at jeg havde fortjent ugens burger. Vi bondede derfor fint i hyggelig snak om trætte hoveder og manglende søvn, som man gør det med den lokale pølsemand.

Burger Jack4

Komplet takeaway-burger

Burgeren kom naturligvis frisk fra grill, dog er bøfferne vist kogt og frosset ned forinden – en metode jeg må have en nærmere uddybning af ved mit næste visit. Bøffen blev stegt med en god portion cheddar, som smeltede og blev en smule brændt i kanterne, hvilket kun gav en god, grillet smag. En kompensation for, hvad jeg synes, var en manglende smag i bøffen,

Burger Jack5

Bollen var blød og sød, som jeg kan lide den, og smurt med en lækker burgerdressing og fyldt med friske grøntsager. Man føler bestemt ikke at der bliver sparet på noget, men det skal siges at burgeren til gengæld ikke er ret stor.

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Tilføjet de manglende pomfritter vil jeg nok anbefale at man bestiller to burgere, hvis måltidet skal gøre det ud for en mættende frokost eller aftensmad – eller at man supplerer med mad fra nogle af de andre stader.

På plussiden er i høj grad charmen ved den lille biks, friskedes i tilberedningen og en rigtig god smag og konsistens i brugeren.
På minussiden en lidt kedelig bøf og at brugeren måske er lidt for lille – men i forhold til prisen er value for money i top.

Jeg har helt sikkert planer om ankomme forbi igen inden længe, mens jeg lidt håber på, at Jack tilføjer fritter på menuen. Det ville simpelthen være prikken over i’et ;)

Burger Jack3

Burger Jack

Praktisk info

Du kan både få hamburger og cheeseburger hos Burger Jack, begge koster 45 kr. Hold øje med deres åbningstider på deres hjemmeside og ring evt og hør på dagen om de har åbent, så du ikke går forgæves. Torvehallerne ligger  på Frederiksborggade 21 – lige ved Nørreport Station.

Del dine tømmermænd med Burger Jack3.8571428571429Pigen2013-08-26 16:00:38Jeg har for nyligt udtrykt min begejstring for de små burgerbikse, der blomstrer op i byen. De serverer lækre, hurtige amerikaner-burgere, som ligger meget langt fra de københavnske café-burgere – og gudskelov for det!

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    Laura Louise Dahl
    28/08/2013 at 19:08

    Har du spist en burger på en café/restaurant alene? Jeg ender altid med noget takeaway fordi jeg ikke bryder mig om – ene og alene – at sidde til skue for andre folk… Hvad tænker de nu om mig :-D

    Kender du nogle gode restauranter – gerne (helst!!) med burgere – hvor man kan sidde alene?

    • Reply
      Pigen
      28/08/2013 at 19:45

      Hej Laura. Jeg er faktisk generelt ikke så god til at spise alene, og når jeg gør, er det derhjemme. Men jeg kigger altid misundelsesværdigt på folk, der nyder alenetiden på caféer og restauranter og ærgrer mig måske lidt over at jeg selv skal “underholdes” af andre (eller fjernsynet, fy fy!). Men måske skulle jeg bare vokse op og få det afprøvet – så skal jeg nok lade dig vide hvordan det går ;)

      Jeg kan dog tilføje, at når jeg skal prøve det, så kunne det sagtens være ved et bord udenfor på Salon 39, hvor man kan følge med i folks færden på gaden og nyde en solstråle. Og så kunne jeg faktisk også sagtens have spist en burger “alene” i selskab med Burger Jack :)

      • Reply
        Laura Louise Dahl
        03/09/2013 at 22:21

        Hvad med MASH i Bredgade? Jeg kunne nemlig godt snart trænge til en burger og jeg ved, at de har bar-stole i ruden – vil det stadig være underligt? :O Jeg er rigtig dårligt til at spise ude og tænker altid på hvad andre tænker om mig jo :-).

        • Reply
          Pigen
          04/09/2013 at 13:42

          Dét kunne man helt sikkert – man sidder ret fint med kigget ud over Bredgade, ja. Jeg ville bestemt ikke tænke dårligt om folk, der spiser alene. Så afsted med dig og lad mig vide hvordan det går :) Ps. bestil deres almindelige fritter til burgeren – de er langt bedre end deres chili fries!

  • Reply
    Ricco Lose
    29/08/2013 at 11:36

    I den nærmeste fremtid vil jeg virkelig ønske, hvis du kunne lave anmeldelse af burgerne fra Nose2Tail Diner, samt Ravage på Kongens Nytorv… Går dagligt ind på Instagram-billeder af deres burgere :P

    • Reply
      Pigen
      29/08/2013 at 11:39

      Fedt, tak for tippet. Nose 2 Tail står på todo-listen, men jeg havde faktisk ikke set at Ravage laver burgers. Dét er noteret! :)

  • Reply
    lars
    09/10/2013 at 22:16

    hvad gør at du ikke gir bollen 5 stjerner?

    • Reply
      Pigen
      17/10/2013 at 20:36

      Hej Lars. Det var få faktorer, der gjorde, at bollen ikke fik topkarakter. Den var lige ristet nok til min smag og den havde derfor en lidt hård skorpe på skæresiden. Men den var bestemt god og fik også 4,5 “pomfritter” :)

  • Reply
    Karoline
    21/01/2014 at 00:21

    Ved du om Burger Jack holder vinterlukket?

    • Reply
      Pigen
      23/01/2014 at 07:34

      Nej :-/ det ved jeg faktisk ikke. Har du også været forbi flere gange uden held?

    Leave a Reply